Annonce
Biler

Klassiker fra Melodi Grandprix genfødt i Mercedes-reklame

Jens Brixtofte er tilbage med hittet ”Video Video”, som nu er blevet til ”Vito Vito”, og han har hovedrollen i Mercedes-reklamen. Foto: Mercedes
”Video Video”, som vandt Dansk Melodi Grandprix i 1982, er genindspillet af sangeren Jens Brixtofte i reklame-video for Mercedes Vito.

Der er få sange fra Dansk Melodi Grand Prix, der har bidt sig fast som den iørefaldende ”Video Video” fra 1982, hvor bandet Brixx med sangeren Jens Brixtofte i front skabte en landeplage, der stadig hænger ved og kan peppe enhver fest eller julefrokost op, når der skal gang i dansegulvet.

Nu har sangen fået nyt liv. Marketingfolkene hos Mercedes faldt over, at der egentlig ikke er ret langt fra refrænet ”Video, video” til ”Vito, Vito”, som er navnet på den mellemstore Mercedes varevogn, der bl.a. konkurrerer mod VW Transporter og Ford Transit, og på hvide plader hedder V-klasse. Som sagt, så gjort.

Derfor er sangen nu indspillet med en ny tekst, som endda er sunget af den nu 62-årige Jens Brixtofte selv, der optræder i Mercedes musikvideo-reklamen som en garvet Vito-chauffør, der er glad for sin bil, som kører nat og dag.

Annonce

Ingen vej tilbage

- Da idéen først var født, tog den hurtigt fart, og der var ingen vej tilbage, fortæller Lars van het Erve, Head of Marketing Operations hos Mercedes-Benz Vans, der står bag kampagnen.

- Da vi havde gået og sunget ”Vito Vito” en hel dag, blev vi enige om, at vi simpelthen var nødt til at føre projektet ud i livet. Og heldigvis var Jens Brixtofte også med på den lidt utraditionelle idé. Videoen skal vise, at chauffører – i dette tilfælde Jens – ikke har lyst til at forlade deres Vito, fordi den både er robust, komfortabel, sikker og sjov at køre i. Og så er den god, når man skal slappe af. Samtidig håber vi, at musikvideoen kan fremkalde nogle smil, siger Lars van het Erve.

Det var i sin tid den dengang 25-årige Jens Brixtofte, som selv skrev hittet. Som et kuriosum vandt Brixx og ”Video Video” i 1982 foran Tommy Seebachs ”Hip hurra det’ min fødselsdag” ved det danske Melodi Grandprix. Ved den internationale Eurovision-finale i England samme år fik ”Video Video” fem point og landede på en plads nummer 17 ud af 18 deltagende lande. Her vandt tyske Nicole med ”Ein bißchen Frieden”. Til gengæld viste ”Video Video” sig at have potentiale til at blive en dansk MGP-nyklassiker, som stadig holder i dag.

Dacia og Queen

Det sker af og til, at bilproducenter fanger en tekst eller et refræn, som matcher en bestemt bilmodel. Således har Renault brugt flere internationale hits i reklamespots for suv’en Dacia Duster. Det gælder det engelske band Queens ”Another one bites the dust”, der blev til ”Another one buys the Duster” i filmen, hvor der endda er en statist, der med sit store overskæg ligner den hedengangne og karismatiske Queen-forsanger op ad dage.

Dacia har også brugt Ray Parker Jr.’s sang ”Ghostbuster” fra filmen af samme navn i en nyere Duster-reklame, hvor omkvædet lyder ”Go Duster”. Det sker i det hele taget jævnligt, at bilbranchen henter hits som underlægning til bilreklamer, hvor det så mere er genkendeligheden, som tæller.

Det amerikanske Forbes Magazine har lavet en top-10-liste over de bedste sange i amerikanske bilreklamer, hvor det bl.a. kan ses, at engelske Sting har bidraget med underlægningsmusik til Jaguar, Vampire Weekend til Honda og Sheryl Crow til Subaru.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

April 1960: Rugby på Fyn

Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce