Annonce
Danmark

Klager over efterforskning af voldtægt: Menneskerettighedsdomstol skal vurdere Kirstines sag

Kirstine Holst tabte en voldtægtssag, men hendes sag har siden været en af årsagerne til debat om samtykke i forhold til voldtægtssager. Kirstine Holst oplevede en lemfældig efterforskning af hendes sag, og hun har nu bragt en klage over det videre til den europæiske menneskerettighedsdomstol. Desuden klager hun over statens definition af voldtægt. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Både politiets efterforskning og den danske stats definition af voldtægt har fredericianske Kirstine Holst indbragt for den europæiske menneskerettighedsdomstol. Håbet er, at domstolen vil afsige en dom, der sikrer, at voldtægsofre får behandlet deres sag med større omhu, lyder det fra Kirstine Holst.

Fredericia: Kirstine Holst fra Fredericia har klaget til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over mangelfuld efterforskning af den voldtægt, hun anmeldte i 2017. Samtidig har hun indklaget den danske stat for statens definition af voldtægt i Danmark.

Kirstine Holst anmeldte i august 2017, at hun var blevet voldtaget af en mand, hun betragtede som en ven, i hans lejlighed i København. Holst tog på hospitalet og anmeldte voldtægten to dage senere til politiet. Det viste sig at blive en lang og ørkesløs kamp.

I sin argumentation skriver Kirstine Holst, at selv om hun bidrog fuldt og helt til efterforskningen, var den så mangelfuld, at den efter hendes mening udgjorde en krænkelse.

- Den var så mangelfuld, at den krænkede Kirstine Holsts ret til frihed fra tortur, skriver hun og hendes advokat i klagen til menneskerettighedsdomstolen.

Kirstine Holsts klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omfatter desuden den juridiske definition af voldtægt i Danmark.

Holst vil anmode om en afgørelse, som slår fast, at strafferetlige standarder i Danmark, der kræver, at et voldtægtsoffer skal bevise, at der blev anvendt fysisk vold, trussel eller tvang (eller at hun/han ikke var i stand til at gøre modstand), som sådan udgør en krænkelse af hende rettigheder i henhold til artikel 3 og 8 i den europæiske konvention.

Annonce

Jeg håber, at domstolen vil rejse sagen og afsige en principiel dom, der vil bidrage til at sikre, at voldtægtsofre får deres sager behandlet med større omhu, kompetence og respekt for menneskerettighederne.

Kirstine Holst

Kæmpet mod praksis

Kirstine Holst har siden hun anmeldte voldtægten i 2017 kæmpet for mod den retspraksis, der har været gældende i voldtægtssager. Hun har deltaget i adskillige konferencer om spørgsmålet om samtykke i sager om voldtægt.

- Jeg håber, at domstolen vil rejse sagen og afsige en principiel dom, der vil bidrage til at sikre, at voldtægtsofre får deres sager behandlet med større omhu, kompetence og respekt for menneskerettighederne. Jeg håber også, at Rigsadvokaten, som har nægtet at undersøge alle de mulige beviser i min sag på trods af at kende til deres betydning for sagens opklaring, vil genoverveje genåbningen af min sag for at sikre, at denne sag og min forklaring omhyggeligt efterprøves, og at mine menneskerettigheder respekteres, skriver Kirstine Holst i en pressemeddelelse i forbindelse med klagen.

Advokater på sagen

Kirstine Holst er repræsenteret af advokaterne Kirsty Brimelow og Harriet Johnson fra Doughty Street Chambers London England og Helle Hald, advokat hos Sirius Advokater.

- Denne sag er et udtryk for den danske voldtægtslovgivnings manglende evne til at beskytte kvinder. Den behandling Kirstine Holst modtog fra det strafferetlige system var rystende fra start til slut. Anklagemyndigheden nægter fortsat at genåbne sagen og undersøge tøjet, noget som burde være standard i efterforskning. I lyset af Kirstine Holsts klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anmodes Rigsadvokaten og Statsadvokaten igen om at genoverveje deres beslutning om at afslutte denne sag, udtaler Kirsty Brimelow, og Helle Hald supplerer:

- Al erfaring viser, at den indledende efterforskning er afgørende for voldtægtssager. Manglende gennemførelse af en effektiv efterforskning på dette tidspunkt øger sandsynligheden for ikke at kunne rejse tiltale, eller at sagen ikke ender med fældende dom i retten. Denne sag er et klassisk eksempel på netop det, men den er også et eksempel på ofre, som møder et system med en uacceptabel holdning. Noget jeg som advokat desværre indimellem ser. Ofre for voldtægt skal mødes med respekt og kompetence, så de har de bedst mulige betingelser for, at deres forklaring kan prøves, og at de kan søge retfærdigheden i retssystemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce