Annonce
Danmark

KL: Regeringen bør lægge udligningsberegninger frem

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Kommunernes Landsforening får henvendelser fra frustrerede kommuner, der ikke kan gennemskue S-udligning.

S-regeringen har fået den værst tænkelige indledning på de i forvejen svære forhandlinger om udligning mellem kommunerne.

Annonce

Først fik regeringen kritik for at holde beregninger og tal bag udspillet tilbage. Siden har flere kommuner påpeget, at regningen for dem bliver højere, end regeringen har lagt op til i sit udspil.

Det sidste er social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) uenig i. Men hun har beklaget over for Folketingets partier, at regeringens opgørelsesmetode ikke fremgik af de fremlagte kort og tabeller.

Nu stiger presset fra frustrerede kommuner, som fortsat ikke kan gennemskue regeringens udspil. Onsdag var Lejres socialdemokratiske borgmester til møde med Astrid Krag uden at blive stillet tilfreds.

- Jeg har været med til mange udligningsreformer. Og jeg synes nok, at dette her er det værste, jeg overhovedet har været med til, sagde Carsten Rasmussen (S) efter mødet med partifællen Astrid Krag onsdag.

Lejre Kommune står lagt fra alene med frustrationer over uigennemskueligheden i regeringens udspil.

- Jeg har i mine 27 år som borgmester aldrig oplevet et mere manipulerende spin end dette, lød det fra Gentoftes borgmester Hans Toft (K) i sidste uge.

Ifølge administrerende direktør i Kommunernes Landsforening, KL, Kristian Wendelboe, sætter mange kommuner nu spørgsmålstegn ved regeringens beregninger. KL kan hellere ikke regne regeringens udspil igennem:

- Vi mangler simpelthen de data, der gør, at vi selv kan regne på reformudspillet. Vi har rigtig mange henvendelser fra kommuner - fra alle lejre - som gerne vil have bistand til at få regnet på effekterne. Men det kan vi simpelthen ikke.

- Det er jo et helt legitimt behov folk har rundt i landet for at få verificeret resultater eller regnet på modeller, siger han.

- Vi sidder bare og følger interesseret med og kan ikke hjælpe lige nu. Det er langt fra optimalt for os, for vi er jo sat i verden for at hjælpe vores medlemmer, siger Kristian Wendelboe.

Han henviser dermed til, at KL er interesseorganisation for kommunerne.

Normalt vil kommunerne kunne trække på hjælp fra KL's embedsmænd til at gennemskue konsekvenser af udspil fra regeringen. Men det kan ikke lade sig gøre, når regeringen holder data tilbage, lyder det.

KL har - qua at den repræsenterer alle kommuner - af princip ingen holdning til politikken bag udligning, da det vil splitte medlemmerne.

Det er derfor bemærkelsesværdigt, at KL nu på linje med Venstre og en stribe borgmestre åbent markerer, at foreningen ikke kan se de bagvedliggende data og beregninger.

- Vi vil meget gerne have de data, så vi kan hjælpe vores medlemmer. Og det synes jeg ikke helt, er godt nok. Vi spørger efter dem jævnligt hos Indenrigsministeriet, og de findes jo. For ellers kunne regeringen jo ikke have lavet de regnestykker, man har.

- Jeg synes, det ville være naturligt at give os de data. Beslutningen om ikke at give os dem kan vi jo ikke ændre på, men vi kan blive ved med at spørge, siger Kristian Wendelboe.

Efter udtalelserne fra Kristian Wendelboe har Social- og Indenrigsministeriet onsdag sendt en række tabeller og beregninger til KL. Astrid Krag siger i en skriftlig kommentar:

- Der er ikke praksis for, at KL får detaljerede beregninger bag et udligningsudspil. Men vi har intet problem med at dele vores oplysninger, så vi har netop sendt KL en række beregninger og tabeller.

Udligningssystemet omfordeler penge fra velhavende kommuner til mindre velhavende kommuner. Det sker via en kompliceret nøgle, og systemet har i årevis fået kritik for at være uigennemsigtigt.

Det er derfor ikke overraskende, at reformudspillet har fået kritik af en lang række borgmestre fra både rød og blå blok for at give for lidt eller tage for meget fra deres kommuner.

Den kritik kan regeringen ride af, hvis man kan finde et politisk flertal på Christiansborg for sit udspil. Men i takt med at kritikken af selve beregningerne stiger, så falder lysten til at indgå en politisk aftale.

Senest har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen, opfordret regeringen til at sætte forhandlingerne på pause og komme med en ny model.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce