Annonce
Indland

KL: Demenslandsbyer er en af flere veje

Det handler ikke om murstenene, men om de mennesker, der bor i dem, siger KL-konsulent om landsby til demente. I Odense er arbejdet med en demenslandsby netop begyndt.

Det kan være en glimrende idé at bygge særlige landsbyer til demente som i Holland.

Men der er mange måder at sikre god pleje af det voksende antal mennesker med demens på, understreger chefkonsulent Karen Marie Myrndorff fra kommuneforeningen KL.

- Som lederen af demenslandsbyen i Holland siger: Det handler ikke om murstenene, men om de mennesker, der bor i dem.

- Det vigtige er at huske, at de mennesker, man putter ind i fremtidens boliger for demente, alle har hver deres historie og kommer fra hver deres udgangspunkt ligesom alle os andre, siger Karen Marie Myrndorff til Ritzau.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten valfarter delegationer fra danske kommuner i øjeblikket til landsbyen Hogeweyk uden for Amsterdam, hvor 152 borgere med svær demens bor. Det gælder eksempelvis kommunerne Odense og Aalborg.

Landsbyen er indrettet med butik, restaurant, teatersal og en lang række klubber med forskellige aktiviteter, som beboerne kan være med i, alt efter deres interesser og fortid. Om natten efter klokken 22 er beboerne alene med kun fem medarbejdere på vagt.

- De lægger stor vægt på, at beboerne skal have en normal hverdag og være med til at gøre de ting, alle andre gør. De skal få en normal døgnrytme, stå op om morgenen, få morgenmad, læse en avis og være med til at lave frokost, siger chefkonsulenten.

Det vigtige er at skabe nogle rammer i respekt for det, mennesker kommer fra, tilføjer hun.

- Det ser vi rigtig meget af - Københavns Kommune har eksempelvis lige åbnet et regnbueplejehjem, og rigtig mange kommuner er optaget af at indarbejde nogle af de genstande, der har været vigtige i folks liv, siger Karen Marie Myrndorff.

Velfærdsteknologien er også ved at komme derhen, hvor det ikke er nødvendigt fysisk at lukke demente inde for at undgå, at de bliver væk.

- Der findes sensorer, der registrerer, om borgerne gør noget andet, end de plejer. Det betyder, at man ikke er nødt til at holde øje med dem hele tiden, siger KL-konsulenten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce