Annonce
Livsstil

Kjeld Bjerre: Når fuglene er for meget

For nogen tid siden spurgte en læser, hvordan man på en enkel og "human" måde kan slippe af med uønskede fugle i haven - omkring og ligefrem på huset.

Læseren - som oven i købet var en dame fra Fyn, kan jeg godt afsløre - ville ikke have sit navn i avisen, fordi hun frygtede at blive misforstået. Hun kan jo godt li' fugle - sådan i almindelighed - men til tider føler hun sig ikke desto mindre hjemsøgt på sin terrasse af skidende duer, skræppende skader og frække måger.

Men jeg fik aldrig svaret på damens mail, fordi jeg ikke rigtigt vidste med mig selv, hvad jeg skulle sige eller mene - og det gør jeg vel i grunden stadig ikke.

Men jeg kan da afsløre, at jeg har haft samme slags blandede følelser for de små piphans'er. Vi bor nemlig omgivet af store træer, krat og mose, så vi har mange fugle, og såvidt jeg nu kan høre det for min tinnitus, er det jævnt hen en fornøjelse - også de evigt kukkende (og skidende) skovduer, som vi har boende i toppen af nogle høje graner på grunden.

Men indimellem bliver det bare for meget - eksempelvis mågen, som en sommerdag dykkede ned og nuppede en nakkekotelet fra havebordet. Heldigvis tabte den kødet på græsplænen, så Hunni kunne overtage byttet. Hun stod ellers og så på det åbenlyse tyveri uden at fortrække en mine - nærmest bare lidt undrende.

Og det samme gælder den skade eller ravn (eller hvad det nu er - den er i hvert tilfælde stor og sort), som igennem et årstid kom her jævnligt. Den gik efter rester fra Hunnis kødben, som hun efterlod på græsplænen - og her var det sjovt at se, at hvis Hunni syntes, at hun var færdig, så kunne ravnen sagtens få lov til at hoppe hen og tage resterne. Men jeg har også set hende forlade et kødben, fordi der lige var noget eller nogen ude på vejen, som hun skulle tjekke op på - og da hun kom farende tilbage til kødbenet, var rågen godt i gang (eller ravnen eller skaden, jeg ved det ikke ...), og så kunne det ellers godt være, at den blev jaget på porten: Én ting er at få resterne fra de riges bord, når man be'r pænt om lov, men man skal dælme ikke ta' selv!

Annonce

Æder stråtaget

Nå, men jeg har det altså sådan, at der skal være plads til både hunde, katte og fugle, og de må selv finde ud af hakkeordenen. At en kat napper fugle rundt om, kan således ikke sætte mit tis i kog.

Især kunne jeg godt tænke mig, at katten kom lidt mere på krigsstien i forhold til de solsorte og andre småkræ, som om foråret har en yderst beklagelig vane med at hakke i vores stråtag. Med det gamle tag var det helt tosset, fordi det var bevokset af et tykt lag mos. Det var sådan set flot - meget smukt - men i og under mospuderne var der et leben af insekter, som fuglene var helt vilde med, så de hakkede løs i vores stakkels tag, så vi hver dag i forårsmånederne kunne samle en hel spandfuld mos op fra jorden - og for hver mospude fulgte der en stump stråtag med.

Så fik vi nyt stråtag, og så der var ikke noget for fuglene i et par år, men allerede nu er der igen lidt grønt på taget, og fuglene er vendt tilbage - de små sataner!

Bird Free

Og det mener jeg selvfølgelig ikke, men det ER altså et reelt problem: Fugle kan plukke et stråtag i småstykker på få år.

Og fugle kan lave mange andre skader - ligesom især duer og måger kan lave så meget larm og rav i gaden, at de menneskelige beboere bliver sure.

Men så så jeg en reklame - eller var det noget på YouTube - et produkt, som kalder sig Bird Free. Det skulle være et meget "humant" og ugiftigt middel, som holder fuglene væk - så man hverken behøver at skræmme eller forgifte dem - eller bygge veritable pigtrådspærringer, som det ses på hustage og gesimser i byerne, som ellers hjemsøges af især duer.

Men hvad er det for noget - det der Bird Free? Jeg fik tilsendt en kasse med små bægre - nærmest som fyrfadslys, men med en substans, som ligner en mellemting mellem mayonnaise og silikone. Ah-ha, så er det altså alligevel giftigt?

Nej, siger fabrikanten - som, såvidt jeg forstår, er en engelsk fugleven og lidt af en professor i alt, hvad der kan pippe. Og han påstår, at fugle ser verden på en anden måde end os - de kan således se ultraviolet lys, som er usynligt for os, og det underlige snask i de små bægre er netop sådan skruet sammen, at det (foruden en lugt, som fugle ikke kan lide) udsender UV-lys - og det ser fuglene som lysende flammer fra et lille bål.

Så når fuglene ser en lille kop med den mystiske substans, bliver de altså bange for at brænde vingerne - om jeg så må sige - og holder sig væk.

Dog ikke således, at de er skræmt fra vid og sans, for de små bægre skal placeres med en afstand på 15-25 cm for at virke effektivt.

Dyre sager

En anden forudsætning for at få den ønskede virkning er, at eksempelvis en gesims, hvor duer gerne vil holde til, først gøres grundigt ren - altså ligesom i "helt rent": Der skal skrubbes med Klorin eller noget i den retning. Jeg forstår det sådan, at eventuelle efterladenskaber gør stedet ekstra tiltrækkende for fuglene: Her plejer vi at være, så her SKAL vi altså være - koste hvad det vil.

Afstanden imellem bægrene bestemmes på samme måde af, hvor stor vilje fugle har til at opholde sig på stedet: Hvis det kun er et sted, hvor fuglene lejlighedsvist lander for at hvile ørerne, kan man nøjes med 25 cm - hvis det er nattelogi, det handler om, skal afstanden være under 20 cm - og hvis det er en populær redeplads, skal bægrene placeres så tæt som 15 cm.

Om det virker? Jeg har ikke en lokalitet, hvor det giver mening at prøve det af - jeg kan jo ikke drysse bægrene ud over hele stråtaget. Men på nettet kan man finde mange udsagn om, at det virker fint - at det er et glimrende alternativ til pigtråd og hvad der ellers findes af underlige og ikke ret kønne fugle-spærringer.

Et eksempel, hvor det giver god mening at prøve Bird Free, er i carporte og garager, hvor man er trætte af svalerne, som bygger reder oppe under spærene - og skider på fars bil!

Det er notorisk svært at overbevise svaler om, at de skal flytte til andre lokaliteter, men det påstås, at man kan med Bird Free - og altså uden ligefrem at blive korporlig. Det anbefales, at man fjerner gamle reder og derefter placerer bægre med Bird Free på toppen af alle bjælker og andre steder, hvor det er logisk at bygge nye reder.

Personligt synes jeg nu ellers, at det er så hyggeligt og livsbekræftende med svaler, som vender tilbage år efter år, men jeg ville muligvis se anderledes på sagen, hvis det var i min garage, og vi lige havde købt ny dyt ...

Bird Free kan købes på nettet - og det er dyrt (jeg har set det til 650 kroner for 250 ml), men virkningen holder sig til gengæld i to år - uanset vejr og vind.

Hvis der er læsere med konkret erfaring med Bird Free - eller andre metoder under samlebetegnelsen smut-lige-over-til-naboen-pipfugl - så send straks en mail til avisen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce