Annonce
Hus og have

Kjeld Bjerre: De er lidt skøre - ligesom os

1: I Danmark går vi ud fra, at uden en million regler og adskillelse af trafikken, ender det i ragnarok - i Holland …
Om ikke at kunne forstå hinanden og trafikforvirring. Her følger anden del af Kjeld Bjerres bådtur i Holland.

Jeg vil gerne fortælle om nogle punkter, hvor hollænderne er markant forskellige fra os danskere. Fordi det jo er forskellene, som gør os eksotiske i hinandens øjne. Og lidt sjove. Og tro mig - hvor spøjse vi end finder hollænderne, så gør det ikke så meget. Følelsen er nemlig gengældt - hollænderne synes også, at vi er et løjerligt folkefærd.

Men vi har jo også meget til fælles - eksempelvis den tradition, at vi snakker os til rette. Vi snakker og snakker og kan ikke blive enige om ret meget - så snakker vi noget mere, og pludselig har problemet løst sig selv, og alle siger som med én mund: Hvad sagde jeg!

Og en anden ting, vi er meget enige om, er værdien af, at der ikke er for langt fra bund til top - og at vi giver hinanden plads til at leve efter forskellige normer.

Og endelig har vi det til fælles, at lige netop disse traditionelle værdier er under pres for tiden. Men det er altså sjovere at se på forskellene, så det gør vi.

Annonce
2: … ser det ud til, at man bevidst blander det hele sammen og satser på frihed under ansvar - og alle opfører sig faktisk meget-meget pænt.

Kager fra Deen

Noget, der straks springer i øjnene, er de hollandske bagere - de er simpelthen ikke værd at skrive hjem om. De er sådan cirka på niveau med de engelske, og det er sgu ikke noget at prale af.

Og det er et problem for sådan en som undertegnede, der igennem et snart langt liv har sat pris på ordentligt brød - den slags, man primært får i Frankrig. Og jeg tænker altså ikke på de friske flutes, de “bager” dagen igennem i supermarkedet - nej, jeg tænker på de små og ydmyge artisan-bagere, som ligger her og der og alle vegne. Det er det første, jeg gør, når vi kommer til en by i Frankrig - at finde den gode bager. Han kan være svær at finde, men han er der!

Det er typisk manden, der bager, og konen, som langer over disken - de har kun tre-fire forskellige slags brød og måske to slags kager, men det er til gengæld brød, som får himlens klokker til at ringe.

Se, det er bagekunst, og de kalder sig da også “artisan” - og det får sådan en som mig til at spise brød, ost og oliven - morgen, middag og aften. Og det har hele den civiliserede verden efterhånden indset, så der også i Danmark er bagere, som er ved at komme efter det - og for nu at sige det meget kort: Sådan er det ikke i Holland. Det mindst ringe brød på disse kanter er “bake off” fra supermarkedet.

En dag brokkede jeg mig til min gode ven, Jan van Dijk - han havde lige spist sin madpakke og var med et saligt smil i færd med at åbne en kageæske fra den lokale bager - en overdådig konstruktion af flødeskum, creme og kulørt pynt - bward - og det sagde jeg til ham. Og samtidig lovede jeg, at jeg en dag ville tage en rigtig kage med - fra Danmark - en rabarbersnitte fra Kagehuset - de er uforskammet gode - uhyggeligt meget bedre end det sukkerstads, han sad og skovlede indenbords!

Men det glemte jeg så, næste gang jeg kom - men tænkte, at jeg som en midlertidig løsning kunne købe et par af den sædvanlige hollandske slags - men da Jan så æsken, hoppede han rundt på værkstedet og slog sig på lårene af grin: Mig kan du fan’me ikke snyde!

Jeg havde ikke lige lagt mærke til, at der med store bogstaver stod “Deen” på æsken - det svarer sådan cirka til vores Netto …

Sprogkursus

Det hollandske sprog er en værre én. På den ene side er det let at forstå - på skrift er der ikke ret meget, man ikke med lidt god vilje kan gætte sig til.

Men når man hører dem snakke, er det helt håbløst - de siger ordene på alle mulige og umulige måder, så man overhovedet ikke genkender det mindste.

Og så er det jo en ringe trøst, at hollænderne har det på nogenlunde samme måde med os - når de ser et skilt, en avis eller et menukort på vort smukke modersmål, kan de også gætte sig til det meste, men de kan simpelthen ikke høre, hvad vi siger - de kan ikke genkende ordene, når de kommer ud af vores mund.

Jeg vil tro, at det vil være en rigtig god ide at tage sig et lille sprogkursus for at lære de mest basale regler. Når det kommer til stykket tror jeg ikke, at det kan være ret svært.

3: Hvis din båd er fin og gammel nok, kan du ligge gratis alle vegne.

Trafikal rodebutik

Trafikken i byerne skiller sig en del ud, og jeg fornemmer, at der ligger en tanke bag - en strategi, som er ganske forskellig fra den, der gælder i Danmark.

Medens vi forsøger at adskille fodgængere, cyklister og biler og lave faste regler for alting - og så er det bare værst for den idiot, som ikke forstår og/eller overholder reglerne - så er det, som om hollænderne roder det hele sammen i én pærevælling - som vi vil anse for at være livsfarlig.

Men for hollænderne fungerer det fint - det er, som om følelsen af ansvar for hinanden stiger, når vi alle skal gå, cykle eller køre rundt på de samme veje - uden adskillelse og en million regler.

Nu er det ikke sådan, at der ikke findes cykelstier - dem er der masser af - men nogle steder bliver det hele rodet sammen, uden at der tilsyneladende er håndfaste regler for, hvad man så gør - andet end den, at den stærke passer på den mindre stærke. Og det gør man så.

Og så har jeg lagt mærke til, at især i de mindre byer er vejene indrettet sådan, at man som bilist næsten aldrig kan “fyre den af” - vejen snor sig ud og ind, den er uoverskuelig, der er broer, og bredden skifter - og vejen er ofte brolagt og bevidst ujævn.

Man kunne sige, at byerne er fulde af naturligt forekommende chikaner, som får bilisterne til at køre forsigtigt og ansvarsfuldt - uden at de skal tampes oven i hovedet med regler og bøder.

4: Er det ikke utroligt, hvad man kan få ud af en jernplade, hvis bare man bukker den de rigtige steder - og giver den lidt tæsk med en hammer.

Fornuft eller ej

Og så er der en ting, som springer mere i øjnene end næsten noget andet: Ingen voksne kører med cykelhjelm - ingen! Og de fiser i øvrigt også rundt på kanalerne uden redningsveste. Hvordan kan det være - er hollænderne dummere end os? Jeg tvivler.

Er de mere risikovillige - synes de, at man skal leve livet lidt farligt? Jeg tvivler.

Jeg oplever hollænderne som yderst rationelle - de lader sig ikke styre af følelser, men følger fornuftens vej.

Men er cykelhjelme og redningsveste da ikke netop udtryk for fornuft - for et rationelt svar på en notorisk risiko?

Jo, men der er jo i grunden ingen grænse for, hvor mange forholdsregler man kan tage for at forebygge den ene, den anden og den syvogtyvende risiko i tilværelsen, og spørgsmålet er, hvor grænsen skal trækkes - hvor mange begrænsninger på den frie udfoldelse skal vi pålægge os selv, før vi synes, at prisen for tryghed er for høj?

Jeg tror måske, at hollænderne synes, at det er os (og svenskerne), som har et irrationelt forhold til sikkerhed og tryghed - at fornuften er løbet af med os i en grad, som ikke er rationel.

5: Det er vist det, som i gamle romaner kaldes takelage.

Initiativ

Vi holder til i en lille by ude på landet - 15-20 minutter fra Amsterdam centrum. Bussen kører nogle gange i timen og nærmest døgnet rundt - det er vel i sig selv tankevækkende for en dansker.

På vejen tilbage oplevede vi en dag et biluheld - ikke store sager, men alligevel, og det var lige på den tid, da alle var på vej hjem og trafikken tæt. Øjeblikkeligt sprang to raske mænd ud af deres biler og gav sig til at dirigere trafikken, så busser og biler kunne passere på sikker vis - og ambulance og politi kunne komme frem. Og alle rettede sig uden at mukke efter de to mænds anvisninger.

Se, det er fan’me initiativ - det er frie mænd og kvinder, når de er bedst - det er civilisation! Jeg ved ikke, om det kunne ske i Danmark - jeg håber det.

6: Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg sidder her og spilder mit talent på en flok hollandske ænder - de forstår jo ikke en skid. Enten snakker de kun hollandsk, eller også er de bare for dumme …

Møgvejr

Og endelig er der vejret. Og her må jeg skuffe, for det er - alt efter temperament - det samme lort i Danmark og Holland: Det ene irriterende lavtryk efter det andet kommer høvlende ind fra Atlanten - først får briterne fornøjelsen, og derefter fordeles det resterende møgvejr med halvdelen til hollænderne og resten til os.

Nu er det bare det ved det, at medmindre jeg skal male eller lakere, så synes jeg egentlig, at alt vejr er okay - også møgvejr.

Ikke fordi jeg ikke kan lide sol - det er da herligt, når vi en sjælden gang oplever sol, sol og atter sol. Men forleden, da det regnede, tog jeg mig selv i at tænke, at nu var det endelig rigtig sommer i Danmark: Duften af våd jord, dryp fra træernes blade, og græsset, der står frodigt og grønt - og i morgen skinner solen nok igen.

Og hollænderne har det på samme måde: Indimellem regner det, men så er det bare dobbelt så herligt, når solen skinner. Og hvis du vil have mere sol, så rejs dog sydpå - hvor ingen glæder sig til solen, for den er der jo bare og skinner hele tiden, så man er ved at blive vanvittig.

Ps: I Holland (som vi rask væk kalder Nederlandene, som er en samling af regioner, hvoraf Nord- og Sydholland udgør de to) - her er det nationale transportmiddel som bekendt cyklen - og sådan en karl hedder en fiets. Og som jeg før har fortalt, så er en bromfiets naturligvis en knallert - men hvad er så en snorefiets?

Se, det har jeg undersøgt, og sagen er den simple, at en bromfiets har gule nummerplader og må køre 40 kilometer i timen - med styrthjelm!

En snorefiets må kun køre 25, og indtil for nylig måtte man køre den på cykelstierne og uden hjelm - men de er nu smidt væk fra cykelstierne, og man skal bære styrthjelm.

Og hvis du er fradømt kørekortet, må du hverken køre på det ene eller det andet - kun fiets og lijnbus!

Tegning: Hjørdis Plato
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Faaborg-vægter kritiserer vinderforslag: - Skal der liv i Faaborg, skal vi have en bedre vej til Odense

Annonce