Annonce
Fyn

Kirkerne slår døren op i dag: Biskoppen glæder sig til comeback

Biskop Tine Lindhardt håber, at erfaringerne med nye måder at være nærværende kirke på tages med, selv om mere normale tilstande er på vej i folkekirken. Foto: Frederik Steen Nordhagen
I over to måneder har kirkerne været lukket for almindelige gudstjenester, men i dag kan kirkegængerne igen indtage bænkene. Det glæder især Fyns biskop, Tine Lindhardt.

Hvad betyder det for dig, at der nu kan gennemføres gudstjenester?

- Helt grundlæggende er jeg utrolig glad for, at coronavirus er så meget under kontrol, at kirkerne kan åbne.

Og nu bliver det så på Kristi himmelfartsdag, at gudstjenesterne får comeback. Har det en særlig betydning?

- Det er måske en af de mere oversete helligdage, og nu kan man så håbe, at mange vil glæde sig til at komme i kirke og genopdage den. Kristi himmelfartsdag markerer den dag, Jesus farer til himmels og kommer tæt på os alle, som himlen er det.

Kommer vi til at opleve gudstjenester som tidligere?

- Nej, for virus er jo stadig i vores samfund, så der vil være visse begrænsninger som for eksempel loft over antal kirkegængere i forhold til kirkens størrelse, og der er andre begrænsninger. Vi har fået en tillidserklæring fra myndighederne, og den er jeg sikker på, at vi kan håndtere, så det er sundhedsmæssigt forsvarligt at komme i kirke.

Et krav er blandt andet, at der ved salmesang skal være en afstand på to meter mellem kirkegængerne og uden sang én meter. Betyder det, at vi kommer til at se gudstjenester uden salmer?

- Havde jeg selv været sognepræst, ville jeg have svært ved at forestille mig almindelige gudstjenester uden sang. Det er en væsentlig del af gudstjenesten at synge sammen, og meget af vores kirkeliv er forbundet med, at vi synger sammen. Men jeg ville nok ind i mellem supplere med gudstjenester, hvor man måske i højere grad lytter til musik og et mindre kor.

Før coronakrisen var der i mange kirker god plads under søndagsgudstjenesten, så de to meters sangafstand betyder vel ikke så meget?

- Vi har i hvert fald sogne på landet, hvor kirkerne historisk er meget store i forhold til, hvor mange der bor i sognet. Og her vil der formentlig være god plads. Så det kunne jo være en anledning til at besøge nogle af de kirker, man ikke så ofte besøger.

Kommer vi til i dag at se flere eller færre søge mod kirken?

- Der vil nok være en del, der vil være lidt tøvende, fordi man måske er i en særlig risikogruppe eller har pårørende, der er det. Og så kan der være andre, der siger, at det her har vi ventet på så længe, at nu skal vi bare hen og synge sammen og høre sammen.

Hvilken betydning har nedlukningen haft for folkekirken?

- Præster, andre ansatte, menighedsrådsmedlemmer og frivillige har vist, at når en dør lukker, så åbner sig andre. Man har været meget dygtige til at finde nye måder at være der som kirke. Det gælder den øgede brug af digitale platforme, men også det mere usynlige præstearbejde. At gå sammen med nogle, telefonkæder, sjælesorg og alle måder for hjælpsomhed.

Kommer vi til at se en mere moderne kirke nu med større kontaktflade?

- Jeg håber, vi bliver ved med at benytte sociale medier, men det kan også f.eks. være de gående gudstjenester, hvor præsten samtaler med en fra menigheden. Vi skal tage de gode erfaringer med os.

Hvad hæfter du dig specielt ved i de nye retningslinjer for at åbne kirken?

- Den tillidserklæring, der gives til os. Og vi skal gøre det sundhedsmæssigt forsvarligt.

Kirken har under nedlukningen kunnet gennemføre dåb og vielser. Hvad er det nye?

- At de før var underlagt forsamlingsforbuddet, så der kun kunne deltage ti. Det betyder, at rigtig mange har valgt at udsætte dåb og vielser.

Så kan vi forvente, at der nu bliver kamp om datoerne for disse begivenheder?

- Der vil i hvert fald blive et stort træk på præsterne og personalet, og der er i forvejen rift om datoer. Nogle venter måske til næste forår.

Forventer du, at de konfirmationer, der skal holdes inden sommerferien, bliver gennemført?

- Ja, det tror jeg, men der er dog det problem, at forsamlingsforbuddet på de ti fortsat gælder, hvis man skal ud at spise bagefter. Jeg håber meget, at det kan lempes, men det må sundhedsmyndighederne vurdere.

Ved konfirmationer plejer der at være rift om pladserne på kirkebænkene. Forestiller du dig konfirmationer uden salmer for at tillade flere adgang?

- Det har jeg svært ved at forestille mig. Jeg tror, at konfirmanderne meget gerne vil synge.

Hvad så med at dele konfirmanderne op i flere hold?

- Det er helt op til de lokale præster og menighedsråd at finde gode løsninger.

Der står i retningslinjerne, at kravet om en meters afstand på kirkebænkene kan fraviges, hvis det er personer fra samme husstand, der sidder tæt. Det kan vel få stor betydning for antallet af deltagere ved konfirmationerne?

- Det er svært for mig at sige, hvad det konkret kommer til at betyde. Det er de lokale menighedsråd, der nu skal finde ud af, hvor mange der er plads til inden for retningslinjerne.

Hvordan med begravelser. Sker her store ændringer i forhold til de senere uger?

- Der er tale om mindre justeringer, da begravelserne hidtil også har været undtaget fra forsamlingsforbuddet, så der har kunnet deltage mere end ti.

Ved at åbne kirkedøren igen risikerer kirken nu at blive rum for smitte. Hvad tænker du om det ansvar?

- Det er et stort ansvar, men det har jeg fuld tillid til, at vi kan håndtere.

Hvad ser du mest frem til?

- At kunne komme i kirken. Mange henter trøst, håb og styrke i kirkerne. Og det er der brug for i en tid, hvor en ubuden gæst er kommet indenfor, man ikke er vant til at håndtere. Der er ikke vaccine endnu eller helbredende behandling. Vi har brug for at vide, at der altid selv i det dybeste mørke er lys, og det er fantastisk glædeligt nu at kunne høre det sammen og også få følesen af at høre sammen.

Vi har brug for at vide, at der altid selv i det dybeste mørke er lys, og det er fantastisk glædeligt nu at kunne høre det sammen og også få følesen af at høre sammen.

Tine Lindhardt, biskop

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce