Annonce
Middelfart

Efter forsvundne hjerter og kritik af gravregler: Kirkegård overvejer flere skilte

Med 400 plænegrave mener kirkegårdsledelsen, at det stort set vil være umuligt at lægge pynten korrekt tilbage, når græsset er slået. Privatfoto
Der er ikke udsigt til at lempe reglerne for, hvornår der må lægges pynt på de 400 plænegrave på Søndre og Vestre Kirkegård i Middelfart.

Middelfart: Det udløste en lavine af kommentarer på både Fyens.dk og Facebook, da Linda Skovbo Hvass for en uge siden kritiserede Vestre Kirkegård for at have fjernet de hjerter, hun havde pyntet sin afdøde mands grav med. Det får nu kirkegården til at overveje, om den kan informere bedre om reglen, der først tillader pynt på plænegravene fra 1. december.

Men der er ikke udsigt til en lempelse.

- Selvfølgelig har den megen debat gjort indtryk på os, men det er jo af praktiske årsager, vi har indført reglen, ikke for at genere nogen. Og jeg vil tage en snak med kirkegårdslederen om, hvordan vi kan sikre, at alle pårørende er opmærksomme på reglen, siger formanden for menighedsrådet Bit Jensen.

Annonce

Kritik for fem år siden

Kirkegårdsleder Leif Harder Sørensen forklarede i artiklen på Fyens.dk, at der først må lægges pynt på mindepladerne fra 1. december, fordi man også slår plænerne og fjerner blade i november. Reglen blev indført for fem år siden, fordi personalet den gang blev kritiseret for at have lagt tingene forkert tilbage, når de flyttede dem for at kunne slå græs.

Og der blev allerede dengang opsat informationstavler i A4-størrelse ved indgangen til de to områder med plænegrave på Vestre og Søndre Kirkegård. Vilkårene står også i den aftale, de pårørende underskriver med kirkegården.

- Men det kan da godt være, vi kunne gøre det endnu tydeligere, eventuelt ved indgangen til kirkegårdene. Men der er ikke udsigt til, at vi vil lempe på reglen og give lov til at pynte allerede i november, som Linda Skovbo Hvass har ønsket det, siger kirkegårdslederen.

Der er cirka 400 plænegrave på Vestre og Søndre Kirkegård, og det er ikke usædvanligt, at hver mindeplade pyntes med fire-fem hjerter og anden pynt.

- Det vil være en voldsom opgave at skule fjerne alle de ting og lægge dem korrekt tilbage, hver gang vi slår græs og fjerner blade. Og det er vi nødt til i november, siger Leif Harder Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce