x
Annonce
Middelfart

Michael jog kioskrøver væk med kniv: Løb ind i døren under flugten

Det var i City Kiosken i Middelfart, at ekspedienten fik jaget en røver væk ved at trække butikkens brødkniv. Foto: Mia Harm Madsen
En modig 24-årig ekspedient gjorde modstand, da en usikker røver ville have penge fra City Kiosken. Michael Svendsen fik aflæst røverens signaler og havde held med at skræmme ham væk ved at gribe ud efter en brødkniv under røveriet.

Middelfart: 24-årige Michael Svendsen bevarede overblikket og havde is i maven, da han mandag aften jog en røver på flugt fra City Kiosken ved Middelfart Station.

Ved 21.40-tiden var han ved at betjene en kunde, der skulle have en pakke cigaretter, og mens han var ved at finde pakken på hylden, gik døren op, og en mand annoncerede, at dette var et røveri. Røveren trak tilmed en kniv for at understrege sit budskab.

- Han når faktisk at sige det tre gange, inden jeg får vendt mig om og kan se, at det er rigtigt. Han siger, at han skal have alle pengene, men jeg svarer, at det kan ikke lade sig gøre. Jeg viser ham også, at jeg ikke har rettigheder på computeren til at tage pengene ud, fortæller Michael Svendsen, der dagen derpå er taget på arbejde på det lager, han også arbejder på.

Røveren svarer:

-Seriøst?

Men det var helt seriøst. Der er ingen penge at komme efter i City Kiosken, og derfor måtte røveren så lægge en ny strategi.

- Så skal jeg have alle de hvide Prince, sagde han.

- Samtidig bliver han ved med at sige, at jeg er psykisk syg, men jeg ignorerer det og gider ikke at kommentere det. Det kan jeg godt abstrahere fra, fortæller Michael Svendsen.

Annonce

Nervøs røver

I mellemtiden havde røveren også bedt den kunde, der var i butikken, om at gå, og derfor gik kunden på toilettet, hvorfra han ringede til politiet.

- Hvis du vil have smøgerne, så må du selv gå om og hente dem. Det vil jeg ikke være en del af, sagde Michael Svendsen til den desperate røver, der svarede:

- Så skal du gå ud bagved (i rummet bag betjeningsområdet, red).

- Det gider jeg ikke. Jeg har en kunde, svarede Michael Svendsen.

Derefter valgte røveren at bevæge sig om bag disken, mens den 24-årige ekspedient havde stillet sig på en måde, så han kunne nå at reagere, hvis røveren skulle finde på at fare ud mod ham.

- Så tager han et skridt frem, og jeg tager et skridt frem (mod hinanden. red.), men da jeg tager et skridt frem, tager han et skridt tilbage, og jeg tænker "der er noget galt". Hvis han synes, at han har styr på det, så skal han ikke være bange, forklarer Michael Svendsen, der så griber ud efter den brødkniv, som personalet bruger til at skære morgenbrød med.

Løb ind i døren

- I det, jeg rækker ud efter den, løber han. Så løber han ind i døren på vej ud. Det er en elektrisk skydedør, der ikke åbner så hurtigt, så han sætter nogle aftryk (fingeraftryk med mere, red.) i døren, og så går jeg ud og kigger efter ham. Jeg hører en bil, der blæser ned mod Viaduktvej, så jeg tænker, at han ikke var alene, forklarer Michael Svendsen.

- Så er du ikke så stor alligevel, råber Michael Svendsen efter røveren.

Det hele var overstået på tre-fire minutter, og det er først i det øjeblik, hvor manden løber ud ad døren, at Michael Svendsen bliver vred og får råbt af ham.

- I dag (tirsdag, red.) tænker jeg ikke så meget omkring det. Jeg har ikke rigtig sovet i nat, og da jeg endelig er faldet i søvn, har jeg ligget og snakket om det, har jeg fået at vide, siger Michael Svendsen, der tog på arbejde igen klokken syv næste morgen.

- Lige nu vender mit hoved alt det, der er sket, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce