Annonce
forside

King's Buffet: 3F afventer svar fra rumænere i lønsag

3F har anmeldt King's Buffet & Running Sushi i Svendborg til Arbejdstilsynet, Skat og politiet.

Fagforeningen 3F er i gang med at finde ud af ægtheden af de papirer, som indehaveren af King's Buffet & Running Sushi har præsenteret i sagen om de tre rumænske arbejdere, som føler sig underbetalt

Der er en lille bunke papirer på vej fra Danmark til de tre rumænske arbejdere, som fornyligt henvendte sig hos 3F Sydfyn for at fortælle om dårlige arbejdsforhold og lav løn på restauranten King's Buffet & Running Sushi i Svendborg.

3F har således fremsendt de ansættelseskontrakter og lønsedler, som indehaveren af restauranten, har fremvist, til rumænerne, som er rejst hjem til hjemlandet.

Derfor er 3F i øjeblikket i venteposition hvad sagen angår, forklarer Flemming Sørensen, faglig sekretær.

- Jeg har sendt det til dem for at høre, om de nogensinde har set dem og kan bekræfte indholdet af det. Så der er ikke meget andet at gøre lige nu end at vente.'

Sagen om de tre rumænere, som kom frem onsdag, handler om, hvordan Valentin Ivu Idan, Elisabeta Liliana Fodor og Paul Cosma Constantin gik til fagforeningen 3F for et par uger siden.

Her fortalte de, hvordan de som ansatte på King's Buffet & Running Sushi blot havde fire fridage mellem maj til november og i øvrigt arbejdede 10-12 timer alle ugens dage.

Det fik 3F Sydfyn til at melde restauranten til politiet, Arbejdstilsynet og Skat.

Ejeren Ming Xiang Huang har afvist alle anklager.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce