Annonce
Dødsfald

King Diamond-bassisten Timi Hansen er død

King Diamond (billedet) udtrykker sorg over bassisten Timi Hansens død. De to spillede i 1980'erne sammen i de to bands Mercyful Fate og King Diamond. (Arkivfoto) AFP

Den danske bassist Timi Hansen er død af kræft, 61 år gammel.

Han var bassist i de to metalbands Mercyful Fate og King Diamond.

Det er sangeren King Diamond, hvis borgerlige navn er Kim Bendix Petersen, der på Facebook fortæller om dødsfaldet.

- Jeg har lige fundet ud af, at jeg har mistet en af mine kæreste venner, der har kæmpet med kræften i lang tid på ubeskrivelig tapper vis, skriver King Diamond.

- Han var ikke bare min værelseskammerat på de første Mercyful Fate-ture, men han var også min favoritbassist, skriver han.

Også Mercyful Fate-guitaristen Hank Shermann har kommenteret dødsfaldet.

- Kære Timi, hvil i fred, min ven. De mange oplevelser, vi havde sammen, vil blive husket med et smil, skriver han på Facebook.

Ifølge Ekstra Bladet fortalte Timi Hansen om sin kræftsygdom i august. I samme ombæring meddelte han, at han ikke ville være med, når Mercyful Fate næste år genopstår og skal spille på musikfestivalen Copenhell på Amager.

Timi Hansen medvirkede på Mercyful Fates store udgivelser i 1980'erne. Bandets klassiske lineup, der udgav studiealbummerne "Melissa" (1983) og "Don't Break the Oath" (1984), bestod foruden King Diamond, Hank Shermann og Timi Hansen af guitaristen Michael Denner og trommeslageren Kim Ruzz.

Bandet var inspirationskilde for flere metalbands, der senere blev meget succesfulde, ikke mindst Metallica og Slayer.

Efter Mercyful Fates opløsning i midten af 1980'erne var Timi Hansen og Michael Denner med, da King Diamond dannede et band i eget navn.

Timi Hansen medvirkede på bandets to første studiealbum, "Fatal Portrait" (1986) og klassikeren "Abigail" (1987), hvorefter han stoppede i bandet.

I begyndelsen af 1990'erne blev Mercyful Fate gendannet med fire af de fem medlemmer fra storhedstiden i 1980'erne, kun Kim Ruzz var ikke med.

Timi Hansen medvirkede på comebackalbummet "In the Shadows" fra 1993, inden han for anden gang trådte ud af bandet. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce