Annonce
Indland

Kinesisk avis kritiserer Jyllands-Posten for satiretegning

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Den kinesiske avis China Daily kritiserer Jyllands-Posten for tegning i leder. Men det danske folk får ros.

I en leder i den kinesiske avis China Daily bliver der rettet skarp kritik af Jyllands-Postens satiretegning af det kinesiske flag, hvor de fem gule stjerner er skiftet ud med fem gule coronavirusser.

Det er især manden bag tegningen, Niels Bo Bojesen, der får kritik.

- Den danske befolkning er god, og tegningen repræsenterer ikke deres holdning. Imidlertid står satiretegningen for tegnerens holdning og viser hans overfladiskhed, står der i lederen i lederen.

- Vi stoler på det danske folks moral, og vi er sikre på, at satiretegningen aldrig vil modtage nogen støtte i dette land. Ud over protester og bebrejdelser fra Kina vil satiretegningen kun høste bebrejdelse fra samvittighedsfulde folk i Danmark.

Avisen China Daily blev grundlagt af Kinas kommunistiske parti, som stadig ejer avisen.

Den fungerer derfor som talerør for regeringen og afspejler regeringens holdning.

I avisen leder bliver satiretegningen også sat ind i et større perspektiv, hvor den kinesiske regering mener, at tegningen er endnu et udtryk for, at der hersker en modstand mod Kina.

- Satiretegningen er et meget dårligt eksempel på, at visse vesterlændinge dæmoniserer Kina. Enhver med en grundlæggende forståelse af moderne etik ved, hvor meget den fornærmer.

- Imidlertid skal tegneren ikke drømme om at skade Kina ved at tegne denne tegning. Ved at lave tegningen har han kun vist verden, hvor forvredet og overfladisk hans tankegang er, skriver avisen.

Tegningen blev bragt i Jyllands-Posten mandag, og det er via den kinesiske ambassade i Danmark, at Kina har krævet en undskyldning for tegningen.

Den kommer ikke, har JP's chefredaktør, Jacob Nybroe, fastslået.

En lang række danske politikere har tirsdag udtrykt, at de ikke mener, at Jyllands-Posten skal undskylde for satiretegningen.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på China Dailys hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce