Annonce
Udland

Kina forbyder plastikposer og engangsbestik

China Daily/Reuters
Staten i Kina vil med forbud mod plastikposer og -bestik udfase produktion, salg og brug af engangsplastik.

Kina vil slå hårdere ned på produktion, salg og brug af engangsplastik, der er et af landets største miljømæssige problemer.

Det har den kinesiske stat annonceret søndag.

Kina er ved at blive kvalt i poser, flasker, bestik og sugerør, der er lavet af plastik.

FN har erklæret engangsplastik for den største miljømæssige udfordring i verden, mens store bunker af plastik hober sig op på lossepladser og i floder i Kina.

Derfor skal engangsposer væk fra byerne, og plastik skal forbydes på restauranter og i landbruget, har Udviklings- og Reformkommissionen og miljøministeriet i Kina besluttet.

Det skal ske gradvist og ved hjælp af en omhyggeligt udformet tidslinje.

Plastikposer skal bandlyses fra alle store byer i landet fra slutningen af 2020. Fra 2022 skal plastikposer ikke være at finde i nogen kinesisk by overhovedet.

Markeder, der sælger friske fødevarer, må bruge plastikposer indtil 2025.

Det er dog ikke kun fra byerne, at plastikposer skal udfases.

Produktion og salg af plastikposer, der er mindre end 0,025 millimeter i tykkelsen, bliver forbudt. Det samme vil plastfilm til brug i landbruget, der er mindre en 0,1 millimeter tykt.

Restauranter og spisesteder bliver også ramt af den kinesiske stats nye forbud.

I slutningen af 2020 bliver engangssugerør bandlyst fra restauranter. Fra 2025 skal alle byer i Kina reducere brugen af engangsplastik i restaurationsbranchen med 30 procent.

Andre produkter som plastikbestik fra fastfoodrestauranter og plastik fra pakkepost vil ligeledes blive udfaset.

Nogle regioner og sektorer i landet vil også blive ramt af restriktioner på produktion og salg af plastikprodukter. Det er dog endnu uvist, hvilke geografiske områder der rammes.

Det stopper dog ikke der. Kina har også forbudt import af alt plastaffald og brug af medicinsk plastaffald i produktionen af plastik.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce