Annonce
Udland

Kina opdager 17 nye tilfælde af mystisk virus

Str/Ritzau Scanpix
Antallet af registrerede sygdomstilfælde i Kina som følge af nyt virus er oppe på 62. Alle i samme by i Kina.

Myndigheder i Kina har opdaget 17 nye tilfælde af et mystisk virus, som forårsager lungebetændelse. Tre af de smittede personer er alvorligt syge.

Det oplyser sundhedsmyndigheden i byen Wuhan søndag ifølge Reuters.

I alt er 62 personer dermed smittet af virusset i Kina. Alle i Wuhan, der har omkring 11 millioner indbyggere. Indtil videre er to personer omkommet. Det er uvist, hvorfra virusset stammer, men det menes at komme fra et dyremarked i byen.

Desuden er der konstateret tre tilfælde af virusset i udlandet. To i Thailand og et i Japan. I begge lande har myndighederne udtalt, at det drejer sig om besøgende fra Wuhan.

De 17 nye sygdomstilfælde blev opdaget, da læger i Wuhan undersøgte patienter med lungesygdomme på flere af byens hospitaler.

Samtlige 17 personer begyndte at have symptomer som feber og hoste før den 13. januar. Det fremgår af en meddelelse fra myndighederne, som vil fortsætte med at undersøge "mistænkelige" sygdomstilfælde.

Det nye virus er et corona-virus og menes at være i familie med virusset Sars, der kostede hundredvis af mennesker livet i Kina og Hongkong mellem 2002 og 2003.

Der er ifølge de kinesiske myndigheder indtil videre ikke fundet tegn på, at virusset smitter mennesker imellem. Men det kan ikke afvises.

Derfor er bekymringen stor, inden hundredvis af millioner af kinesere begiver sig ud på rejser for at fejre det kinesiske nytår i slutningen af næste uge.

Herhjemme mener Anders Fomsgaard, overlæge og virusforsker ved Statens Serum Institut (SSI), at det sars-lignende virus umiddelbart ikke ser ud til at være så farligt, som visse forskere mener.

- De to forhold, vi klynger os til, er, at der ikke har været smitte mellem personer, og at der tilsyneladende ikke er særlig høj dødelighed, siger han til Ritzau.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce