Annonce
Udland

Kim Jong-un er kommet op på en væg i Det Hvide Hus

Kcna/Reuters
Et fotografi af Donald Trumps historiske møde med Nordkoreas Kim Jong-un er hængt op i præsidentboligen.

Det var et historisk øjeblik, da Donald Trump som den første amerikanske præsident i slutningen af juni trådte ind over grænsen til Nordkorea og trykkede hånd med landets leder, Kim Jong-un.

Nu er et fotografi af den skelsættende begivenhed kommet op at hænge på væggen i Det Hvide Hus. Nærmere bestemt i den del af bygningen, der kendes som West Wing, hvor blandt andet Det Ovale Værelse også er.

Billedet blev spottet mandag af en journalist fra det faste pressekorps i Det Hvide Hus, skriver det amerikanske medie The Hill.

På fotografiet kigger både Trump og Kim Jong-un ned, mens de står i den demilitariserede zone, som adskiller Nord- og Sydkorea.

Trump betegnede det ifølge ABC News som en "stor ære" at sætte fod på nordkoreansk jord.

For nylig fortalte Trump, at den nordkoreanske leder var "meget glad for at se mig".

Mødet, der var det tredje mellem de to, blev aftalt med kort varsel og varede under en time.

Under et topmøde i G20-gruppen i Japan fik Trump den indskydelse, at han ville forsøge at arrangere et kort møde op med Kim Jong-un, når han nu var på de kanter.

- Det bliver meget kort. Faktisk bare et håndtryk, men det er okay. Et håndtryk betyder meget, forklarede Trump ifølge flere medier.

Trump forsøger at overtale Nordkorea til at indstille landets atomprogram og gøre Den Koreanske Halvø fri for atomvåben.

Hans første møde med Kim Jong-un fandt sted i Singapore i juni 2018. Også det blev udråbt som historisk, da det var første gang en siddende amerikanske præsident sad over for en leder af Nordkorea.

I februar i år var Hanoi i Vietnam vært for det andet møde mellem de to statsledere.

Ud over billedet fra Nordkorea er der kommet yderligere tre nye op i Det Hvide Hus.

Et er fra Trumps statsbesøg i Storbritannien i juni, hvor han ses sammen med dronning Elizabeth og prins Charles ved en mindehøjtidelighed for 75-årsdagen for de allieredes invasion i Nordfrankrig.

Et andet viser Trump sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mens Trump på det fjerde ses sammen med soldater i zonen mellem Nord- og Sydkorea.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce