Annonce
Udland

Kim Jong-un er kommet op på en væg i Det Hvide Hus

Kcna/Reuters
Et fotografi af Donald Trumps historiske møde med Nordkoreas Kim Jong-un er hængt op i præsidentboligen.

Det var et historisk øjeblik, da Donald Trump som den første amerikanske præsident i slutningen af juni trådte ind over grænsen til Nordkorea og trykkede hånd med landets leder, Kim Jong-un.

Nu er et fotografi af den skelsættende begivenhed kommet op at hænge på væggen i Det Hvide Hus. Nærmere bestemt i den del af bygningen, der kendes som West Wing, hvor blandt andet Det Ovale Værelse også er.

Billedet blev spottet mandag af en journalist fra det faste pressekorps i Det Hvide Hus, skriver det amerikanske medie The Hill.

På fotografiet kigger både Trump og Kim Jong-un ned, mens de står i den demilitariserede zone, som adskiller Nord- og Sydkorea.

Trump betegnede det ifølge ABC News som en "stor ære" at sætte fod på nordkoreansk jord.

For nylig fortalte Trump, at den nordkoreanske leder var "meget glad for at se mig".

Mødet, der var det tredje mellem de to, blev aftalt med kort varsel og varede under en time.

Under et topmøde i G20-gruppen i Japan fik Trump den indskydelse, at han ville forsøge at arrangere et kort møde op med Kim Jong-un, når han nu var på de kanter.

- Det bliver meget kort. Faktisk bare et håndtryk, men det er okay. Et håndtryk betyder meget, forklarede Trump ifølge flere medier.

Trump forsøger at overtale Nordkorea til at indstille landets atomprogram og gøre Den Koreanske Halvø fri for atomvåben.

Hans første møde med Kim Jong-un fandt sted i Singapore i juni 2018. Også det blev udråbt som historisk, da det var første gang en siddende amerikanske præsident sad over for en leder af Nordkorea.

I februar i år var Hanoi i Vietnam vært for det andet møde mellem de to statsledere.

Ud over billedet fra Nordkorea er der kommet yderligere tre nye op i Det Hvide Hus.

Et er fra Trumps statsbesøg i Storbritannien i juni, hvor han ses sammen med dronning Elizabeth og prins Charles ved en mindehøjtidelighed for 75-årsdagen for de allieredes invasion i Nordfrankrig.

Et andet viser Trump sammen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mens Trump på det fjerde ses sammen med soldater i zonen mellem Nord- og Sydkorea.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce