Annonce
Bagsiden

Kig op i 2020: Venus bliver aftenens stjerne

Planeterne Venus (tv.) og Jupiter (th.) i sjælden pardans, fotograferet over New York 18. august 2014. Foto: Stan Honda/AFP/Ritzau Scanpix
I 2020 byder nattehimlen på en halvskygge-måneformørkelse, stjerneskud og en meget tydelig planet Venus.

Planeten Venus er Jordens nærmeste nabo i solsystemet og bliver i første halvdel af 2020 særdeles synlig på aftenhimlen.

Venus - opkaldt efter den romerske gudinde for skønhed og kærlighed - er spektakulær på grund af lysstyrken. Venus er det tredjeklareste objekt på himlen efter solen og månen.

Det kraftige lys skabes af et tæt lag af skyer, der indhyller planeten. De reflekterer en meget stor del af solens lys, oplyser Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent på DTU-Space.

Annonce

Et år på 243 dage

Venus ses morgen eller aften, afhængig af hvor den befinder sig i sit kredsløb. Den er 243 dage om turen rundt om solen.

- Når Venus slår sine folder som enten morgen- eller aftenstjerne, er det altid et meget smukt syn, siger Michael Linden-Vørnle.

Fra nytår til sidst i maj ses Venus efter solnedgang og vil dominere aftenhimlen i syd-sydvestlig retning.

- Mest spektakulært bliver det fra sidst i marts og ind i april, hvor planeten går ned hele fire timer efter solen. Fra slutningen af juni dukker den igen op på morgenhimlen og er resten af året morgenstjerne, siger Michael Linden-Vørnle.

453 grader på overfladen

Venus er, sin skønhed til trods, ikke noget rart sted at være. Overfladen er 453 grader varm, og der er 90 atmosfæres tryk. Øverst i atmosfæren ligger et permanent lag af svovlsyreskyer, som gør det umuligt at se overfladen udefra.

10. januar kan man se en såkaldt halvskygge-måneformørkelse i fuld længde - fra kl. 18.06 til 22.14.

Men oplevelsen bliver ikke nær den samme som ved en total måneformørkelse, hvor månen bades i et smukt rødligt skær, advarer Michael Linden-Vørnle.

- Ved halvskygge-formørkelser glider fuldmånen gennem den ydre del af Jordens skygge - halvskyggen. Når det sker, bliver fuldmånen en smule mørkere end normalt, siger han.

Show med Tvillingerne

I december sørger meteorsværmen Geminiderne for juleshow på himlen. Sværmen kulminerer 13.-14. december. Stjerneskuddene stråler ud fra stjernebilledet Gemini (Tvillingerne) nær de to klare stjerner Castor og Pollux. Sværmen kan, hvis forholdene er gode, levere op til 150 stjerneskud i timen.

I praksis kan der gå adskillige minutter mellem hvert. Man bør finde steder, hvor man ikke blændes af gadelygter eller anden belysning, tilråder Linden-Vørnle.

- Desto flere lyssvage stjerneskud kan du se - og det er dem, der er flest af, siger han. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce