Annonce
Gear

Kia dropper Optima i Europa

Kia Optima vokser ind i direktørklassen i tredje generation. Men den kommer kun som sedan og vil ikke blive solgt i Europa. Foto: Kia
Den store Kia Optima kommer i en ny generation, der kører uden om Europa, og dermed Danmark, hvor modellen ikke skal sælges længere.

Det er snart slut med den store Kia Optima herhjemme. Kia har nemlig besluttet at stoppe med at sælge modellen i Europa, når en ny femte generation af Optima lanceres.

Producenten har netop vist billeder af den helt nye Kia. Det er en bil, som vokser med fem centimeter, så den når en anseelig størrelse på 4,9 meter i længden og dermed vokser fra firma- og ind i direktørklassen.

Hvornår leverancerne til Europa - og dermed Danmark - stopper vides endnu ikke. Men det forventes at blive i løbet af 2020.

Der er flere årsager til, at Kia nu drosler ned i denne klasse på vore breddegrader.

Annonce

Nye vaner

Over en kam er den klassiske firmabilsklasse presset. Ikke alene fra de mange nye høje biler, men også fra premium-modeller som Audi A4, BMW 3-serie, Mercedes C-klasse og Volvo V60, der sammen med VW Passat sidder tungt på markedet i både Danmark i Europa. Det presser også gamle bestsellere som Ford Mondeo, Opel Insignia og Peugeot 508.

Hyundai tog konsekvensen for et par år siden og droppede i40-modellen, mens Toyota har udfaset Avensis, som dog siden er delvist erstattet af den større Camry.

Honda har for længst stoppet med at sælge Accord’er i Europa. Samtidig er der dog også logistiske forklaringer. I Europa sælger stationcars bedre end sedaner. Derfor har fabrikken produceret Optima stationcars udelukkende til det europæiske marked, men nu satser Kia i større grad på sedanerne og har ikke udviklet den nye Optima-model som stationcar.

Mere downsizing

Lene Mejdahl Iversen, som er pressechef hos den danske Kia-importør, uddyber udviklingen.

- Europa er et forholdsvist lille marked. Ved at fjerne produktionen af Optima stationcars kan man fokusere mere på at producere sedaner til de store markeder, for eksempel i Asien, hvor der er afsætning på disse, siger Lene Mejdahl Iversen og fortsætter:

- På den måde kan man koncentrere sig om andre biltyper til Europa, hvor der er fokus på downsizing. For eksempel er den nye Kia Ceed Stationcar meget rummelig og tager delvist over.

Kia Optima blev introduceret herhjemme for nogle år siden i den tredje noget amerikanske version. Den blev hurtigt fulgt af fjerde generation, der især har solgt som stationcar og som plug-in.

Det er blevet til omkring 700 biler i år, der primært er solgt til private, og altså ikke firmabilskunder. Danskerne får dog alternativer fra Kia, da både Ceed og den nye høje Xceed kommer som plug-in-hybrider fra årsskiftet. Her er værdierne for rækkevidden på ren el dog endnu ikke klar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Biler

Kia udvider paletten af plug-in-hybrider

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce