Annonce
Kerteminde

Kertemindes vandforsyning reddet: Der er masser af rent vand i Urup

Der er så få pesticiderester i det drikkevand, der bliver sendt ud fra Kerteminde Vandværk, at det ligger langt under MIljøstyrelsens grænseværdier. Det illustrerede driftschef Martin Roar Nielsen (t.h.) og direktør Michael Høj Larsen i 2017 ved at skåle i vand . Arkivfoto: Helle Nordström

To prøveboringer har givet så gode resultater, at der er udsigt til, at Kerteminde Kommune endelig kan blive selvforsynende med rent vand. Først skal der lige skaffes indvindingstilladelse og aftaler med lodsejere

Kerteminde: Det så sort ud for Kertemindes drikkevand, da der i 2017 blev konstateret pesticider i flere af vandværkets boringer. Men nu - et par prøveboringer senere - ser alting noget lysere ud. Faktisk er en rigtig kedelig historie ved at vende sig til en rigtig positiv historie.

- Hvis alt går glat, så kan Kerteminde Kommune for første gang blive selvforsynende med rent drikkevand, fortæller Hans Luunbjerg (V), formand for bestyrelsen for Kerteminde Forsyning.

- Der ser ud til at være så meget vand, at vi også vil kunne forsyne Munkebo, der nu får deres vand fra Vandcenter Syd i Odense.

Driftschef Martin Roar Nielsen bekræfter:

- Det har været noget nervepirrende siden fundet af pesticider. Men nu ser det hele ud til, at vi har i hvert fald fundet masser af rent vand i en god kvalitet helt fri for pesticider.

Annonce

Nu skal der søges indvindingstilladelse

Martin Roar Nielsen fortæller, at vandværket har foretaget to prøveboringer - en i almindelig dybde i 2016, og i 2018 har de været helt nede i cirka 80 meter nede i mergelen. Begge boringer gav så gode resultater, at vandværket nu er i gang med at skrive en ansøgning til kommunen om indvindingstilladelse.

Når/hvis den ønskede tilladelse bliver givet, skal der laves fire-seks boringer mere.

- Så skal vi ud og snakke med lodsejere om at få lov at bore på deres grund, siger han.

- Men hvis både tilladelser fra kommunen og fra lodsejere går glat igennem, så kan vi godt nå at have rent vand klar til september 2020, hvor vores dispensation til at bruge vand med en lille smule pesticider i udløber, lover driftschefen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce