Annonce
Kerteminde

Kerteminde skal ikke have nyt rådhus, men ny marina

Borgmester Hans Luunbjerg har endegyldigt opgivet et nyt rådhus. Han håber nu i stedet at kunne fince et flertal (der holder) for at modernisere marinaen. Arkivfoto: Ole Friis

Borgmester Hans Luunbjerg håber, at det bliver muligt at samle flertal for at forny marinaen nu, hvor rådhusplanerne er skrinlagt

Kerteminde: Først vil de bygge rådhus. Så vil de også forny marinaen med en masse ting. Hvordan skal vi dog få råd til det hele? Det skal finansieres ved at sælge byggeretter i forbindelse med byfornyelsesplanen, siger politikerne. Men de tog jo en del af boligerne ud af planen, så kan det overhovedet give penge nok? Og hvor er de 30 millioner kroner, der kom ind ved salget af kommunale ejendomme? Dem, der skulle bruges til et nyt rådhus?

Der er mange, der i øjeblikket har lidt svært ved at følge med i de politiske planer og især med at holde rede på de mange millioner, der bliver jongleret med. Vi har derfor bedt borgmester, Hans Luunbjerg, om at hjælpe med at få redet trådene ud.

Annonce

Den engangsindtægt, vi kan få ind på byggeretter må ikke, ligesom vi har set det med Sommerby-pengene og pengene for salg af ejendomme, forsvinde i den almindelige drift.Hans Luunbjerg, Borgmester

Millionerne forsvandt

Han forklarer først og fremmest, at man kan glemme al snakken om et nyt rådhus:

- Det hed oprindeligt nye mursten for gamle, men den plan er for længst væk. Flertallet for et nyt rådhus smuldrede lige så stille, og selvom Socialdemokraterne, der som de sidste faldt fra, kun taler om en pause, så er det reelt aflyst. Så hvis et nyt byråd vil have nyt rådhus, så må de starte helt forfra, siger borgmesteren.

- De 30 millioner kroner, vi fik ind for salg af gamle mursten, er for længst gået tabt i den almindelige drift. Det samme er i øvrigt de sidste 27 millioner kroner af de penge, vi i sin tid fik ind på salget af Sommerbyen - dem er der bare ikke nogen, der snakker om længere.

Dermed er vejen banet for, at alt, hvad der kan komme ind ved salg af byggeretter, kan bruges til at realisere den store marinaplan hen over de næste 8-10 år. Hvor mange byggeretter og dermed hvor mange penge, der eventuelt bliver, vil vise sig, når byfornyelsesplanen - måske - vedtages af byrådet i februar.

- Vi er ved at få regnet på det i øjeblikket, så jeg kender ikke tallet for, hvad salget af det antal byggeretter, vi nu opererer med, kan indbringe. Men det ser ud til, at det rækker godt og vel, siger Hans Luunbjerg.

Underskrevet aftale

Hvis der kan samles flertal for at realisere marinaplanen i sammenhæng med byfornyelsesplanen, vil Hans Luunbjerg denne gang prøve at sikre sig, at han ikke endnu en gang skal opleve, at flertallet pludselig går i opløsning.

- Belært af erfaringerne fra den kuldsejlede rådhussag ved vi nu, at hvis den her marinaplan skal blive til noget, så er det vigtigt, at vi laver bindende aftaler med hinanden, inden vi sælger den første byggeret, for ellers risikerer vi, at pengene endnu engang drukner i den almindelige drift, understreger Hans Luunbjerg.

- Jeg kan ikke binde nogen juridisk. Det rummer lokalpolitik ikke mulighed for. Men jeg kan lave en aftale, som de, der er med i flertallet, skal skrive under på. Det er det mest bindende, jeg kan præstere. Men så må jeg håbe på, at den underskrift føles mere forpligtende, end de to gange underskrifter, der er givet på rådhusplanerne i forbindelse med budgetlægninger. Den engangsindtægt, vi kan få ind på byggeretter må ikke, ligesom vi har set det med Sommerby-pengene og pengene for salg af ejendomme, forsvinde i den almindelige drift.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

- Vi ved godt, det er ulovligt: Derfor parkerer varebilerne midt på fortovet

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Annonce