Annonce
Kerteminde

Kerteminde: Politiet skal undersøge avisens hemmelige kilde

Dte bekymrer både borgmester Hans Luunbjerg (t.v.) og kommunaldirektør Tim Jeppesen, at der er en læk i kommunen. Arkivfoto: Michael Bager

Kerteminde: Normalt er det journalisten, der ringer til politiet, men onsdag formiddag var det omvendt. Politiet ringede til lokalredaktør Peter Ammitzbøll.

Anledningen var, at Kerteminde Kommune har anmeldt til politiet, at en eller flere har lækket kommunens fortrolige materiale til avisen.

- Fyens Stiftstidende var igen kommet i besiddelse af fortroligt materiale, og på den baggrund syntes vi, at vi er nødt til at statuere et eksempel: Har man som politiker eller anset i kommunen fortroligt materiale i hånden, så skal man holde det for sig selv - det er derfor, det hedder fortroligt, siger borgmester Hans Luunbjerg (V).

- Desværre har vi i kommunen et problem med at holde styr på det fortrolige materiale, og det problem skal vi have løst. Og vores eneste mulighed er at politianmelde.

Lokalredaktør Peter Ammitzbøll beroliger på forhånd de kilder, der i forbindelse med havnesagen har leveret fortroligt materiale til avisen.

- De kan sove roligt om natten. Vi fortæller ikke politiet, hvor vi har vores oplysninger fra, siger Peter Ammitzbøll, der undrer sig over, at kommunen har valgt at politianmelde lækket.

- Det er spild af politiets tid. De har i øjeblikket vigtigere ting at tage sig af, end hvem der har smidt nogle ret harmløse papirer ind af vores brevkasse. Det er faktisk et større mysterium, hvorfor Kerteminde Kommune har valgt at mørklægge så mange oplysninger i havnesagen. Langt hovedparten at det "fortrolige materiale", som vi har set, kunne de lige så godt havde lagt ud på deres hjemmeside, for det kan ikke skade kommunen på nogen måde. Det virker mere som om, man ikke har ønsket en offentlig debat om detaljerne i havneplanen, siger Peter Ammitzbøll.

Annonce

- Det er ikke for sjov

For et par år siden, da kommunen solgte ud af de kommunale ejendomme, var der et tilsvarende læk til avisen, og også dengang blev det politianmeldt.

- Vi har endnu ikke fået noget ud af den anmeldelse, og måske får vi heller ikke noget ud af den her, men der var i økonomiudvalget stemning for at anmelde frem for bare at trække på skuldrene, oplyser Hans Luunbjerg.

Kommunaldirektør Tim Jeppesen tilføjer, at det ikke er for sjov, at kommunen vælger at kalde noget materiale fortroligt.

- I værste fald kan det komme til at koste kommunen penge enten i form af erstatning eller i form af tabte indtægter. (ström)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Annonce