Annonce
Kerteminde

Kerteminde: Pesticid-rester i drikkevandet skal fjernes inden for tre år

Drikkevandet i Kerteminde har for højt indhold af pesticider. Det skal nu nedbringes inden september 2020. PR-foto

Kerteminde Forsyning har fået dispensation til at have forhøjede pesticidetal i drikkevandet, men problemet skal være løst inden september 2020.

Kerteminde: I efteråret 2017 blev der påvist et forhøjet indhold af desphenyl-chloridazon i drikkevandet fra Kerteminde Forsyning, og det har udløst et påbud om forbedring af vandkvaliteten.

Nu har Kerteminde Forsyning fået dispensation for overholdelse af vandkvalitetskravet. Dispensationen gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. september 2017 og frem til september 2020. Det betyder, at Kerteminde Forsyning i den kommende tid skal forbedre deres vandkvalitet, så den højst tilladelige værdi på 0,1 µg/l desphenyl-chloridazon overholdes.

Kerteminde Forsyning har nu pligt til at orientere forbrugerne om drikkevandets indhold af pesticider, og i løbet af de næste tre år bliver drikkevandet analyseret. Det sker en gang om måneden hos en forbruger, men også mindst fire gange årligt i Kerteminde Forsynings egne boringer, indtil Kerteminde Kommune kan fastslå, at drikkevandet igen overholder alle krav.

Hos Kerteminde Forsyning tager man påbuddet ganske alvorligt, og der er allerede nu lagt planer for, hvordan man på de næste tre år vil komme problemet til livs.

- Allerede nu arbejdes der på nye vandboringer og boringer dybt i kalken. Urup-boringen ved Skovhuse ser meget lovende ud. Desuden har tests af filter med aktivt kul vist, at vandet kan renses helt for pesticidet, fortæller Kerteminde Forsyning.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce