Annonce
Bagsiden

Kerteminde omdøber støjplaget gade til Rabalderstræde

Den strækning af Renæssancehavnen i Kerteminde, der kaldes Granittæppet - endnu. Arkivfoto

Kerteminde bliver første fynske by til at hædre afdøde Kim Larsen. Kritikere hævder, det bare er for at undgå kostbar asfaltering af Renæssancehavnen.

(Publiceret første gang 5. oktober 2018)

Både i Odense og København har der siden Kim Larsens død i søndags været talrige opfordringer til at opkalde en plads eller vej efter den folkekære sanger.

Men nu bliver begge byer, hvor Kim Larsen har boet, overhalet indenom af Kerteminde.

På mandag bliver den 200 meter lange brostensbelagte Hindsholmvej - også kendt som "Granittæppet" - ved en festlig ceremoni omdøbt til "Rabalderstræde".

Annonce

8000 køretøjer dagligt

Granittæppet blev indviet i 2013 som en del af Renæssancehavnen, og de 200 meter brosten passeres dagligt af op mod 8000 køretøjer.

- De seneste fem år har vi fået talrige henvendelser fra beboere og forretningsdrivende om det lydtryk, gaden leverer. Da vi i aftes havde møde i miljø- og teknikudvalget, var vi alle stærkt berørte af Kim Larsens død, og vi talte længe om, hvordan vi i Kerteminde kunne gøre noget for at hædre sangeren. Da vi nåede punktet om Renæssancehavnens rabalder, ja, så løsningen jo lige for, siger udvalgsformand Jesper Hempler (SF).

- De prøver at snyde

Kjeld Tornøe, der driver et mindre hotel beliggende tæt på Renæssancehavnen, er ikke imponeret:

- De prøver bare på at snyde sig fra at asfaltere det lort, og i øvrigt har Kim Larsen slet ikke noget at gøre med Kerteminde, siger Kjeld Tornøe i en kommentar.

Men det er helt forkert opfattet, mener udvalgsformand Jesper Hempler:

- Det var jo Kim Larsen, der skrev den kendte sang "Min Amanda" til Rock-Nalle.

Gade kan ses og høres

Politikerne i Kerteminde forventer, at turister fra hele Skandinavien vil komme for at se Rabalderstræde. Og for at høre.

På den sydlige kørebane, altså den, der ligger tættest på havnen, vil man nemlig fjerne nøje udvalgte brosten, så der opstår 17 huller.

Når en bil eller en lastbil ruller hen over gaden, vil der - ved en hastighed på 50 km/t - kunne høres 13 gange tonen D afbrudt af tre stigende toner og til slut et langt, hængende D.

Hvert eneste køretøj vil på den måde afspille den ikoniske indledning til "Rabalderstræde".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Bagsiden

BBBB: Der sparede vi dig for et klik igen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];