Annonce
Kerteminde

Kerteminde-muslinger skal på gourmeternes spiseseddel: Mads Hecter starter muslingeproduktion i bugten

Mads Hecter var oprindeligt skolelærer, men nu kan han snart skrive muslinge-avler på visitkortet. Han ses her med en håndfuld af de lækre minimuslinger. Foto: Helle Nordström

Mads Hecter fra Dræby har netop fået tilsagn om 400.000 kroner i FLAG-tilskud til etablering af kommercielt opdræt af økologiske muslinger i Kerteminde Bugt. Han regner med til næste år at høste op mod 400 tons

Kerteminde/Dræby: Danskere er ikke så gode til at spise blåmuslinger. Men det håber 46-årige Mads Hecter fra Dræby at få lavet om på. Og aller helst er det Kerteminde-muslinger, der skal sættes på spisebordet i de danske hjem.

Dem kan man ganske vist ikke købe endnu, for endnu er han kun i gang med en lille prøveproduktion i Kerteminde Maritime Havers anlæg. Men han og partneren Thrainn Haraldssons firma, Kerteminde Muslinger IVS, har lige fået tilsagn om et tilskud på 400.000 kroner fra FLAG-midlerne til at etablere sit eget produktionsanlæg i Kerteminde Bugt.

Et anlæg, hvorfra der vil kunne høstes 400 tons muslinger om året. Han håber at høste første gang allerede til efteråret 2019.

- Vi søger ved Fiskeristyrelsen om etablering af et muslingeanlæg tæt på Maritime Havers anlæg ud for Kauslunde Å, da placeringen her er det bedste sted i forhold vind, strøm og bundforhold, fortæller Mads Hecter, der håber at kunne gå i gang med at sætte anlægget op til august.

- Jeg er i øjeblikket i gang med at snakke med alle de foreninger og klubber, der eventuelt kunne have noget imod, at jeg sætter et muslingeanlæg på 750x250 meter op. Anlægget vil næsten ikke være synligt fra land, men det vil selvfølgelig forhindre fiskeri og rekreative aktiviteter i det område, og derfor er dialogen vigtig.

Annonce

Det skal du også vide....

Blåmuslinger er en af de mest kontrollerede fødevarer i Danmark, hvorfor der skal udtages prøver af vandkvalitet og muslinger hver uge i sommerperioden, før der høstes. Når prøven er godkendt, må der må kun høstes i 7 dage ind til, den næste prøve bliver godkendt.

Blåmuslingen gyder op til 12 mill. æg og første gang i maj måned, men gyder også flere gange i løbet af sommeren helt frem til okt. Men den største gydning er den første, som kræver, at vandet er 12 grader, og i løbet af 2-4 uger vil larven sætte sig fast og udvikle sig til en musling.

Markedet for økologiske linemuslinger er stærkt voksende i de europæiske lande, og specielt i Holland og Frankrig er det helt stort marked. Derfor er timingen god lige nu til at få afsat muslingerne til en udenlandsk opkøber. De store producenter i Danmark mærker også fremgang i markedet og efterspørger derfor også muslinger til forarbejdning eller fersk salg.

Kerteminde Muslinger IVS får først udbetalt tilskuddet på 400.000 kroner, når de selv har investeret 400.000 kroner, da der er et krav om 50 procent egenfinansiering. Det betyder, at de skal fremlægge et godkendt regnskab på investeringerne for 800.000 kroner, før pengekassen lukkes op.

FLAG eller Fiskeri LAG er en lokal EU-pulje for fiskeriudvikling i de gamle fiskeribyer i Danmark. Kerteminde er den eneste kommune på Fyn, der har denne udviklingspulje.

Kerteminde Muslinger vil i første omgang kunne beskæftige to personer på helårsbasis og yderligere to-re personer i høstsæsonen - oktober-december.

De blåmuslinger, man normalt finder på markedet, er to-års muslinger. Mads Hecters økologiske muslinger skal høstes allerede når de er godt et halvt år gamle. Ikke så store, men meget lækre, lover han. Foto: Helle Nordström

Renser vandet

Mads Hecter er oprindeligt uddannet skolelærer, men hans passion for god og lækker mad fik ham i 2010 til at stifte selskabet Foodcare. Det kom ad omveje til sidst til udelukkende at handle om import af maskiner til at tilføre madlavningen nye finesser.

- Men min drøm har hele tiden været at producere selv. Jeg har bare ikke hidtil kunnet finde tiden og det helt rigtige projekt, fortæller han.

Men så var det han læste Hans Ulrik Riisgaards undersøgelse af mulighederne for kommerciel dyrkning af blåmuslinger i Kerteminde Bugt. Hans Ulrik Riisgaard er professor på Marinbiologisk Forskningscenter SDU med base i Kerteminde.

- Konklusionen i projektet var, at vækstvilkårene for blåmuslinger er mindst lige så gode og måske bedre i Kerteminde Bugt som i Limfjorden, hvor de fleste blåmuslinger kommer fra. Og da Maritime Haver blev etableret, som gav mulighed for at teste en produktion, var det jo sådan set bare at gå i gang, påpeger Mads Hecter.

- Det er jo en produktion, der ikke forurener, men tvært imod renser vandet. Der udsættes liner i anlægget som muslingelarverne sætter sig på i foråret, og til efteråret er de fleste klar til at høste.

Mads Hecter vil søge om omlægning til økologisk produktion, som stiller høje krav til produktion og materialer, men som også giver et bedre produkt og afsætningsmuligheder. Linemuslinger er en akvakultur, der ikke forurener, men derimod renser vandet for næringsstoffer. Så det er en meget skånsom form for akvakultur, der ligefrem gavner havmiljøet omkring Kerteminde, da muslingerne lever af de alger, der giver problemer med iltsvind. Et anlæg kan fjerne op til cirka 3,5 tons kvælstof og 400 kg fosfor om året.

Minimuslinger

Når man køber blåmuslinger i dag, er langt de fleste bundskrabede muslinger på 6-7 cm Hvis man finder linemuslinger i butikkerne, er det 2-årige muslinger, når de høstes.

Mads Hecter vil imidlertid satse på "minimuslinger", som kun er ca. 6 måneder gamle og 4-5 cm lange.

- De er ikke helt lige så store, som det kunderne er vant til, men de er helt unikke og meget kødfulde i forhold til skalstørrelsen, og så har de bare bedre smag og konsistens, forklarer han.

I første omgang regner han kun med at sælge til store opkøbere eller en gros. Og så selvfølgelig lidt lokalt salg i høstperioden til private kunde og restauranter.

- Men på længere sigt er det meningen, at vi skal forarbejde muslingerne selv eller i samarbejde med produktionsvirksomheder. Og så skal der produktudvikles færdigretter med blåmuslingerne, så de bliver mere tilgængelige for de danske forbrugere.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Gps viste vej til stjålen minilæsser

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce