Annonce
Kerteminde

Kerteminde-løber klar til VM i Canadas bjerge

Nick Trier har kun løbet forhindringsløb i et år. Alligevel har han kvalificeret sig til VM, der foregår i Canada til oktober.

Kerteminde: Skosålerne knaser mod grusstien for hvert skridt, Nick Trier tager. Åndedrættet er behersket, for dagens morgenløb er kun for at løsne kroppen op.

- Det er her, jeg føler mig fri, siger Nick Trier, mens han i fast tempo skærer gennem de gyldne kornmarker langs grusstien på vej mod Klinten i Kerteminde.

Nick Trier er 30 år gammel og fra Kerteminde. Om godt og vel halvanden måned skifter han for et par dage grusstien i Kerteminde ud med benhårde forhindringer, mudderpøle, stejle højdemeter og mange, mange kilometer i Canadas bjerge. Han skal nemlig repræsentere Danmark ved VM i forhindringsløb - også kaldet OCR-løb, som foregår i Blue Mountains i Ontario i Canada fra den 13. til den 15. oktober.

- Jeg glæder mig helt vildt, siger han.

- Jeg har lovet mig selv, at det skal være en oplevelse, og at det skal gøre mig en erfaring rigere. Men jeg har også to måneder til at forberede mig, så jeg vil gøre alt for at stå oppe på skamlen, når løbet er slut.

Annonce

OCR-løb er et miltærinspireret forhindringsløb.OCR står for Obstacle Course Running, og som navnet siger, løber man over, igennem eller kravler under forskellige forhindringer på sin løbedistance. Det kan være at kravle under pigtråd, slæbe tunge sten, kravle over mure eller kæmpe sig igennem strækninger, hvor man står i mudder til navlen.

Løbenenes distancer varierer og kan strække sig fra 5 km til 20 km med forhindringer i forskellige sværhedsgrader.

Man kan deltage i forskellige niveauer, så der er et passende løb til enhver løber.

OCR-løb er en relativ ny disciplin, og de første verdensmesterskaber blev afholdt i 2014.Sporten er i rivende udvikling i Danmark, hvor flere og flere melder sig til f.eks. Nordic Race.

Nick Trier fra Kerteminde har kvalificeret sig til VM i forhindringsløb i Canada. Foto: Lasse Hansen
Nick Trier fra Kerteminde har kvalificeret sig til VM i forhindringsløb i Canada. Foto: Lasse Hansen

Ny i gamet

Nick Trier kvalificerede sig til VM i Canada gennem et løb i Skotland, hvor han fik så god en tid, at han til oktober kan trække i den rød-hvide dragt i Blue Mountains.

Men for blot et år siden havde han aldrig løbet forhindringsløb før.

En snowboard-ulykke i foråret sidste år førte til genoptræning, der førte til stille og rolige løbeture, hvilket han blev bidt af. Løbet eksalerede hurtigt, og den 17. september sidste år blev han introduceret til sit første forhindringsløb.

- Jeg blev bidt af, hvor hårdt det var. Jeg blev bidt af det der med, at man bare skal slå maskinen til, forklarer han.

Nick Trier fik en god placering til løbet, og i ugerne efter løb han det ene forhindringsløb efter det andet.

Han købte sig til en personlig løbetræner og en personlig styrketræner. Han købte det rigtige udstyr, og dedikerede sin tid og sine penge til sin nye passion: Forhindringsløb.

Allerede efter første løb hørte Nick Trier om verdensmesterskaberne i Canada, og tanken om mulig deltagelse spirrede. Men han nævte ikke noget om sit nye mål til nogen. For han var helt ny i gamet og ville ikke lyde overambitiøs.

- Det var kun noget, der florerede herinde, siger han, mens han peger på sit lyse hår og smiler.

Kvalifikationen blev altså kulminationen på et års dedikeret, hårdt arbejde og mange, mange forhindringsløb.

Nedenfor kan du se Nick Triers instagram-opdatering efter sit første OCR-løb:

Nick Trier fra Kerteminde har kvalificeret sig til VM i forhindringsløb i Canada. Foto: Lasse Hansen
Nick Trier fra Kerteminde har kvalificeret sig til VM i forhindringsløb i Canada. Foto: Lasse Hansen

Løb er fristed

Nick Trier løber nu mellem 50 og 70 kilometer om ugen, han træner i Crossfit-center tre gange om ugen og løber løb i mange weekender.

Herunder kan du - ved at holde musen over et felt - læse mere om Nick Triers forskellige træningspas:

Han er oprindeligt uddannet tømrer, men har i det sidste stykke tid gået i skole og læst et par fag op, så han forhåbentligt kan begynde på ingeniørstudiet snart.

Træningen er Nick Triers fristed i den pressede hverdag:

- Jeg føler mig bedst tilpas, når jeg har en høj puls, og når jeg presser mig tæt på den grænse, hvor jeg ikke ved, om jeg kan klare det, fortæller han.

- Det er der, jeg får renset tankerne, når der er tankemylder, fortsætter han.

Den 11. oktober drager Nick Trier til Canada, hvor 3000 atleter fra 44 forskellige lande skal kæmpe om verdensmesterskabet.

- Jeg løber selvfølgelig for Danmark. Men jeg løber mest af alt, fordi jeg synes, det er sjovt.

Nick Trier deler flittigt ud af sit liv som OCR-løber på sin instagram, hvor han også vil opdatere om sine forberedelser frem mod VM:

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce