Annonce
Kerteminde

Kerteminde Kommune bevilger 100.000 kroner: Giv din landsby en makeover

Sidste år blev Holmens Legepark i Mesinge indviet ved Holmens dag. Den blev til ved, at det lykkedes en lokale legepladsgruppe at skaffe økomiske midler til den. Det har også styrket landsbyen. Arkivfoto: Helle Kryger
  • Arbejdsmarkeds, - erhvervs - og vækstudvalget har bevilget 100.000 kroner til landsbymakeover.
  • Alle små samfund i kommunen, som ligger inden for to byskilte, får frem til 1. april mulighed for at byde ind med projekter, der kan forskønne deres landsby.
  • Borgere i Kerteminde, Munkebo og Langeskov kan ikke byde ind.

Nordøstfyn: Landsbyer i Kerteminde Kommune betegnes til tider af nogle som: Der, hvor kragerne vender.

Nu får borgerne i de små landsbyer en invitation af Kerteminde Landsbyråd og Kerteminde Kommune til at mødes og i fællesskab tale om, hvad der gør deres landsby dejlig at bo i, og hvordan de sammen kan forny deres landsby og gøre den mere tidssvarende.

Som en del af budgetaftalen for 2018-2021 har byrådet besluttet, at der i 2019 skal laves landsby-makeover. På arbejdsmarked -, erhvervs og vækstudvalgets seneste møde nikkede politikerne ja til at bevilge 100.000 kroner, som frigives til landsbyrådet.

Landsby-makeover bygger på en idé, som formand for Kerteminde Landsbyråd, Steen Hjorth, har luftet efter inspiration fra Odsherred Kommune, hvor der i flere år har været landsby-makeovers.

- Det går i al sin enkelthed ud på, at man ved hjælp af noget økonomi motiver landsbysamfundene til at samles og diskutere, hvordan man i fællesskab kan forskønne det område, man bor i, fortæller landsbyrådets formand.

Annonce
Steen Hjorth håber, at der vil være mange borgere i Kerteminde Kommunes landsbyer, der gerne vil gå i gang med projekt, der kan forskønne og styrke deres landsby. Arkivfoto: Mette Louise Fasdal

Send jeres ansøgning senest 1. april

Inden 1. april skal man sende en ansøgning til Kerteminde Landsbyråd, kertemindelandsbyraad@gmail.com, som giver et klart billede af, hvad man i lokalområdet mener kan forskønne landsbyen og gøre den mere attraktiv. Beskrivelsen skal indeholde en kort beskrivelse af, hvordan man forestiller sig at kunne gennemføre det lokale projekt, hvis man havde 10.000 kroner til rådighed - og hvis man havde 40.000 kroner til rådighed.

Steen Hjorth er spændt på at se, hvor mange ansøgninger, der kommer.

- For landsbysamfund er faktisk alle samfund, der ligger inde mellem to byskilte, og det er der mange, der gør, påpeger han og skyder på, at der bliver omkring 25 potentielle bysamfund, der kan byde ind.

Han understreger, at de eneste, der ikke får mulighed for at sende en ansøgning, er Langeskov, Munkebo og Kerteminde.

- Selv om de også ligger inde for byskilte.

Ud af de ansøgninger, der kommer ind, vil der blive udvalgt fem landsbyer, som får lov til at gå videre i en konkurrence. De fem lokalsamfund får hver 10.000 kroner til at forskønne et område af deres landsby. De landsbyer, som bliver valgt ud, vil få besked senest 15. april.

Kage skal illustrere projekt

Midt i maj mødes de fem landsbyer og beskriver deres projekt og fortæller om, hvor langt de er nået. Fremlæggelsen kommer til at foregå ved, at hver landsby laver en kage, som illustrerer deres projekt, og som de kan fortælle ud fra. Den landsby, som har det bedste projekt, vinder yderligere 5000 kroner til sit forskønnelsesprojekt.

Midt i august tager et dommerpanel rundt og ser på projekterne.

I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på, at projektet har gjort landsbyen skønnere samtidigt med, at det har været med til at skabe et fællesskab og et tilhørsforhold til det sted, man bor. Desuden er det også et kriterium, at projektet bygger på godt håndværk.

Præmien til det vindende landsbysamfund er 30.000 kroner, som skal gå til mere forskønnelse.

Lige nu er alle i dommerpanelet, der skal vurdere projekterne, ikke udpeget. Arbejdsmarked, - erhvervs - og vækstudvalget besluttede på sit seneste møde, at Jens Arne Hansen (S) bliver det udvalgsmedlem, der skal repræsentere udvalget.

- Jens Arne bor på landet og har gode forudsætninger for, hvad der sker derude. Desuden har han også været vores link til den gruppe, der har udfærdiget den nye landsbypolitik, understreger Jens Gantriis (V), der er formand for udvalget.

- Jeg er personligt meget spændt på at se, hvad der kommer ud af landsby-makeover. Jeg synes, at det er en sjov måde at prøve at gøre tingene anderledes.

- Vi har jo ikke prøvet det før. Så nu kan vi finde ud af, om det er noget, vi skal gøre fremadrettet for at være med til at skabe udvikling. Her er det jo borgerne selv, der får mulighed for at byde ind med det, som de synes kunne været interessant for det område, de bor i.

Steen Hjorth håber, at landsby-makeover vil være en tilbagevendende begivenhed.

- Det kan jo være en hel lavine, som politikerne sætter gang i nu, siger han med smil på stemmen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce