Annonce
Kerteminde

Kerteminde Forsyning skaber solidt overskud

Direktør for Kerteminde Forsyning, Michael Høj-Larsen. Arkivfoto: Jørgen Hansen
I 2018 blev overskuddet for Kerteminde Forsyning på 14 millioner kroner. Overskuddet går tilbage til kunderne og til investeringen i fremtiden.

Kerteminde: Kerteminde Forsyning kom ud af 2018 med et overskud på 14 millioner kroner.

Da Kerteminde Forsyning er et såkaldt hvile-i-sig-selv selskab, vil overskuddet ikke blive trukket ud som profit i en ejerkreds. Overskuddet går tilbage til kunderne i form af ro på priserne og investeringer i eksempelvis nye kloakrør, fjernvarmeledninger og drikkevandsboringer.

Det oplyser Kerteminde Forsyning i en pressemeddelelse.

- Jeg er meget tilfreds med årets resultatet, udtaler formand for Kerteminde Forsynings bestyrelse, Hans Luunbjerg, som synes, at det betyder meget, at forsyningen er lokalt funderet.

- Vi er tætte på vores kunder, og vi trækker i høj grad på lokale håndværkere og leverandører, understreger han.

For direktør for Kerteminde Forsyning, Michael Høj-Larsen, er det afgørende, at forsyningen har en tæt kontakt til kunderne.

- Gang på gang ser vi vores kundeundersøgelser, at kunderne er meget tilfredse med os og nysgerrige efter at vide mere om vores virke for lokalsamfundet, tilføjer han.

Annonce

Fjernvarme og drikkevand

To af de store projekter, forsyningen nu kan se frem til, handler om fjernvarme og drikkevand.

I 2025 lukker Fjernvarme Fyn for kulblokken på Fynsværket. 80 procent af Kerteminde Forsynings varme kommer af historiske årsager fra netop denne kulblok.

- Vi er i dialog med Fjernevarme Fyn og ser beslutningen om at lukke kulblokken som en god mulighed for at udarbejde en ny strategi for den billigste og mest miljøvenlige fjernvarme i fremtiden, forklarer Hans Luunbjerg.

I 2016 fandt Kerteminde Forsyning et nyt vandmagasin, Urup-magasinet. I 2018 fandt Kerteminde Forsyning endnu et vandmagasin, mergel-magasinet.

- Vi arbejder på at få tilladelse fra kommunen og aftaler i hus med lodsejere om at etablere nye boringer, så vi kan afhjælpe problemet med små pesticidrester, understreger Michael Høj-Larsen og forklarer, at de nye boringer også vil hjælpe med til at fremtidssikre forsyningssikkerheden.

- Urup-magasinet og mergel-magasinet er pesticidfrie. Og den nye, dybe boring i mergelen har rent og blødt vand, som kan være med til at sikre rent vand og til at sænke den samlede hårdhed i vandet fra Kerteminde Forsyning, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce