Annonce
Kerteminde

Kerteminde City Bed begræder asfalt-lappeløsning: Hvorfor er det okay at asfaltere ét stykke og ikke et andet?

Marianne Boeriths forstår ikke, hvorfor hele Renæssancehavnen ikke bliver asfalteret. Arkivfoto: Kim Rune
Mens nogle forretninger jubler over, at dele af Renæssancehavnen skal asfalteres, begræder ejeren af Kerteminde City Bed beslutningen, som hun kalder en lappeløsning.

Kerteminde: - Hvorfor er det okay at asfaltere ét stykke og ikke et andet?

Det spørgsmål stiller Marianne Boeriths, ejer af Kerteminde City Bed, politikerne i Kerteminde Kommune. Ud for hendes butik på Langegade fem skal der nemlig ikke lægges asfalt, og dermed bliver hun og hendes butik stadig generet af støj i fremtiden.

Hun savner en forklaring på, hvorfor det er blevet besluttet ikke at asfaltere hele Renæssancehavnen.

- Det må politikerne jo fortælle mig, og så må de anerkende, at det er et stort problem.

Netop, at hun hellere vil have asfalt end brosten, viser ifølge Marianne Boeriths problemet størrelse.

- Der er ingen, der synes, at asfalt er pænere end brosten, men de larmer helt vildt, og det er meget generende.

Annonce

Må ikke udskifte vinduer

Marianne Boeriths, der også er formand for bestyrelsen i ejerforeningen Andresens Købmandsgård, kan ikke se, hvordan problemet med larmen kan løses, når der nu ikke bliver asfalteret.

- Folk siger, at så kan vi bare skifte til nogle termovinduer, men det er en fredet bygning, så det må vi ikke. Og jeg kan også godt lide at have mine vinduer åbne for eksempel om natten. Så hjælper termovinduer alligevel ikke.

En borger havde foreslået, at brostensstykket kunne laves til gågade, men heller ikke den løsning er optimal for Marianne Boeriths.

- Vores kunder er afhængige af at kunne parkere, så en gågade vil måske kunne gå i sommermånederne, men ikke resten af året.

Hun føler, at der er forretninger, der er blevet tilgodeset, og at hendes gener fra støj er værre end nogle af de forretninger, der nu får asfalt foran deres bygning.

- Bilerne kører lige forbi vinduerne her. Ved Tornøes Hotel er der måske 30 meter ud til dem. Så støjen er værre her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce