Annonce
Kunst

Keramikmuseums direktør spundet ind i historien

Ved en tilfældighed har Pia Wirnfeldt, der er direktør for Clay i Middelfart, købt huset, hvor de spæde planer for et fremtidigt keramikmuseum formentlig blev grundlagt. Kunstnerne bag initiativet ridsede deres navn ind i en rude i husets havestue. Foto: Nils Svalebøg
I dag kan Clay Keramikmuseum Danmark fejre sine første 25 år, og for direktør Pia Wirnfeldt er det helt særligt. Ved et tilfælde flyttede hun i 2015 ind i det hus, hvor grundstenen til museet blev lagt - eller rettere - ridset ind i ruden.

Man kan knapt mærke rillerne med sine fingre, så fint er der ridset ind i vinduesglasset i havestuen i Pia Wirnfeldts villa i Odense M. Men når solen står lige på, er hun, der er direktør for keramikmuseet Clay i Middelfart, ikke i tvivl om, hvad der står.

"Clay Today. 1990. Birgit Krogh. Nina", står der, og så er der ridset en fisk og nogle andre dyr ind. Tydelige fingeraftryk fra i hvert fald et par af de fem kunstnere, der i 1990 etablerede kunstnergruppen Clay Today. En begivenhed, som skulle blive grundstenen til det museum, som Pia Wirnfeldt er direktør for, og som i dag kan fejre sit 25. år.

- Da jeg opdagede, hvad der var ridset ind i ruden i mit hus, følte jeg godt nok, at historien havde indhentet mig. Vi købte huset i 2015 - det år, hvor museets udbygning stod færdigt, det fik sit nye navn - Clay - og jeg blev stedets direktør. Men at jeg tilfældigvis skulle have købt det hus, som tankerne om Clay Today er født i, er næsten ikke til at tro, siger Pia Wirnfeldt.

Annonce

Da jeg opdagede, hvad der var ridset ind i ruden i mit hus, følte jeg godt nok, at historien havde indhentet mig. Vi købte huset i 2015 - det år, hvor museets udbygning stod færdigt, det fik sit nye navn - Clay - og jeg blev stedets direktør.

Pia Wirnfeldt, direktør for Clay Keramikmuseum Danmark

Ny tid for dansk keramik

Året 1990 blev ifølge Pia Wirnfeldt skelsættende for dansk keramik. Først etablerede kunstnergruppe Clay Today sig, og samme sommer arrangerede den et legendarisk symposium, der fandt sted i Tommerup Teglværk og ved Gæsteatelier Hollufgård, og som fik keramikere fra hele verden til at rejse til Fyn.

- I første omgang blev det starten på en helt ny trend inden for dansk keramik. I stedet for som tidligere at have handlet meget om brugsværdi med udgangspunkt i konkrete brugsformer som skål eller krukke, trådte brugsværdien nu i baggrunden, samtidig med at der kom mere fokus på processen. Begge dele betød, at kunstnerne i højere grad end tidligere delte deres erfaringer med hinanden, og keramikken blev frisat, forklarer Pia Wirnfeldt.

I anden omgang sørgede de fem passionerede keramikere for at nedsætte et arbejdsudvalg, der skulle sikre, at viden om keramik kom endnu længere ud. Visionen var et arbejdende museum, som i 1994 resulterede i etableringen af Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus i Middelfart - det nuværende Clay - og siden i 1997 i det internationale Keramisk Forsknings- og Videnscenter Guldagergaard i Skælskør.

Ønske: Kystnær kunstrute

25 år efter etableringen er der stadig masser af idéer for museet i Middelfart, der alene siden 2015 har tredoblet sit besøgstal og firedoblet sin bemanding.

- Vi vil gerne facilitere kunsten endnu mere i Middelfart, hvor vi foreløbigt har placeret tre store skulpturer ude i byrummet og fået en lille satellit på rådhuset, fordi vi jævnligt udskifter udstillingerne i montre, der er bygget ind i væggen, forklarer hun.

Drømmen er at lade byens to store attraktioner - havet og keramikken - smelte sammen i en kunstrute langs kysten fra bymidten og ud til Clay. Hvor mange år, der kommer til at gå, før den vision bliver til virkelighed, vil Pia Wirnfeldt ikke spå om.

- Foreløbigt arbejder vi med at samle vores genstande fra fem forskellige adresser, så vi kun skal have et magasin. Byggegrunden har Middelfart Kommune stillet til rådighed, tegningerne er klar, så snart skal vi i gang med at finde de 20 mio. kroner, magasinet vil koste, hos sponsorer, siger hun.

Der var masser af muligheder og passion i den idé, der i dag runder 25 år, og hvis tanker blev fostret i en villa i Odense. Og skulle Pia Wirnfeldt glemme det, skal hun bare kigge ud ad vinduet hjemme i sin egen stue.

Clays historie

Museet opstod efter idé fra en gruppe keramikere kaldet "Clay Today", der i 1990 arrangerede et symposium på Tommerup Teglværk.

Fire år efter åbnede de Keramikmuseet Grimmerhus i Middelfart i det gamle enkesæde af samme navn.

Hovedkraften Peter Tybjerg blev ansat som stedets første leder.

To år efter afløses han af Jytte Møller, der også er keramiker, og året efter overtager Lise Seisbøll ledelsen, som hun varetager i 18 år.

I 2015 overgår ledelsen til Pia Wirnfeldt, der fem år tidligere er blevet ansat som museumsinspektør. Samme år genåbner museet efter større om- og tilbygning og med nyt navn, "Clay" - efter navnet på den originale gruppe af keramikere.

Siden har stedet tredoblet sit besøgstal til i dag 45.000, firdoblet sit antal ansatte til 20 og mere end 15-doblet sit antal af værker til 60.000, hvilket gør det til Fyns største kunstmuseum målt på antallet af genstande.

Et af medlemmerne af kunstnergruppen Clay Today er Birgit Krogh, hvis navn står ridset i ruden. For god ordens skyld har Pia Wirnberg sørget for at erhverve sig en af hendes karakteristiske skulpturer, så kunstneren også er i den anden ende af havestuen. Foto: Nils Svalebøg
Når Clay Today's medlemmer ridsede i ruden i dette hus, skyldes det, at det på et tidspunkt blev beboet af den ene kunstners bror. Det var Birigit Kroghs bror, der ejede huset. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce