Annonce
Erhverv

Keramiker arbejder med Egernsund Tegl for at inspirere til kunstneriske murværk

Keramikeren Karen-Lisbeth Rasmussen har gennem flere år udforsket det levende murværk, som hun kalder det sit projekt, i samarbejde med Egernsund Tegl. Arkivfoto: Martin Ravn
Karen-Lisbeth Rasmussen har i en årrække arbejdet med murværk i lille og mellemstor skala for at vise, at teglstenen og murværket kan være meget andet end rette linjer. For tiden udstiller hun værket "Levende murværk", som er skabt i samarbejde med Egernsund Tegl.

Spørger man keramiker Karen-Lisbeth Rasmussen, er alt for mange byggerier kedelige i deres murværk. Karen-Lisbeth Rasmussen er uddannet kunsthåndværker med speciale i keramik på Kunsthåndværkeruddannelsen i Kolding, som siden blev til Designskolen. De seneste 10 år har hun grebet tilbage i historien, idet hun har haft en stigende interesse for mursten og murværk, som nok deler materiale med keramikken, leret, men som i udtryk og processer på alle måder er et langt grovere produkt. Men hun mener, at der er gode grunde til at kæle for murværket.

- Murværk er en stor del af vores visuelle nærmiljø. Vi kigger på dem hele tiden, og murværk kan være grimme, kønne, levende og døde. Et murværk bliver levende, når det afgiver noget. Når det giver lys og skygge, og når vi får lyst til at røre ved det og se på det, siger Karen-Lisbeth Rasmussen.

- Det interessante ved murstenen for mig var muligheden for at gøre vores miljø smukkere. Specielt er jeg optaget af, at det ikke kun skal være de rige, der har råd til at gøre deres hus smukke. Almindelige mennesker skal også have mulighed for at gøre noget særligt. At en bygning har en identitet har stor betydning. Mange bygninger husker man, fordi der var noget særligt ved dem. Derved bliver projektet en protest imod, at man bare klasker ensartede huse op ved siden af hinanden. Det er kedsommelighedens gade.

Annonce

Karen-Lisbeth Rasmussen

Keramiker Karen-Lisbeth Rasmussen er født 30. juni 1944 i Odense.

Uddannet lærer fra Jelling Statsseminarium i 1967.

Udannet kunsthåndværker fra Kunsthåndværkerhøjskolen i Kolding i 1989.

Bor i Bredballe ved Vejle.

Værket "Levende murværk" kan opleves hele efteråret på Cathrinesminde Teglværksmuseum i Broager i Sønderjylland. Murværkerne er to til tre meter i højde og bredde.

"Levende murværk" blev udvalgt til Biennalen for Kunsthåndværk & Design i 2017.

Samarbejde med Egernsund Tegl

Arbejdet med murværk begyndte, da Karen-Lisbeth Rasmussen blev inviteret til at deltage i et projekt, som hed "Murerfaget i bevægelse", hvor kunstnere skulle komme med gode idéer til branchen, og her foreslog hun, at man lavede nye teglsten med relief på den side, der vender ud.

Hjemme på værkstedet i Bredballe ved Vejle byggede Karen-Lisbeth Rasmussen sit eget teglværk i miniformat, hvor hun lavede teglsten i en fjerdedel af størrelsen af en almindelig mursten. Idéen præsenterede hun for Egernsund Tegl, som producerede tre forskellige sten med rundede, kantede, skarpe og skæve sider. Projektet blev til kunstværket "Levende murværk", som er lavet med sten fra Egernsund Tegl og blandt andet muret på Syddansk Erhvervsskole i Odense. Kunstværket blev udvalgt til Biennalen for Kunsthåndværk & Design i København i 2017.

Karen-Lisbeth Rasmussen arbejder med mønstre og niveauforskelle i murværkerne. De gør, at solen kaster en altid foranderlig skygge på murværket, når den bevæger sig over himlen. Dermed bliver murværket levende for beskueren.

- Projektet med de levende murværk hænger sammen med et andet tema, som jeg har kørt i mange år med almindelig keramik og i udsmykningsopgaver, der hedder "Udsmykning og rytmer". De levende murværk er også udtryk i udsmykning og rytmer, så på den måde ligger mit arbejde i tegl ikke langt fra mit arbejde i keramik, siger hun.

Hvad gør et spændende murværk ved dig?

- Jeg bliver glad. Jeg får en oplevelse, og det giver et minde, så man kan huske, præcis hvor man har været. Ensartede højhuse bliver en masse. Der er intet, der stikker ud, og der er intet, man lægger mærke til. Det er for kedeligt, siger Karen-Lisbeth Rasmussen.

Kunstnerens murværk bygges i mønstre. Mursten med særlige forme kaster forskellige skygger på muren. Arkivfoto: Martin Ravn
Hun arbejder både i stort format med rigtige mursten og i lille format med mursten, hun brænder på sit værksted. Privatfoto: Karen-Lisbeth Rasmussen
Keramiker Karen-Lisbeth Rasmussen. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce