Annonce
Nyborg

Kendte drabschefer fortæller i Nyborg om sager og psykologi

Kurt Kragh og Ove Dahl har begge lang erfaring med efterforskning af mordsager. PR-foto
Mød Ove Dahl og Kurt Kragh på Bationen i Nyborg gennem Fyens Stiftstidende Fordele.

Nyborg: Gennem avisens fordelsklub kan man komme til foredrag med to af landets mest erfarne drabschefer og høre dem fortælle om Danmarks største mordsager såsom sagen om Amagermanden.

Arrangementet foregår mandag 30. september kl. 19.30 på Bastionen i Nyborg.

Her vil de kaste lys over, hvad der driver et andet menneske til at slå ihjel. Ove Dahl, tidligere drabschef i Københavns Politi og Kurt Kragh, tidligere drabschef i Rejseholdet har masser af historier i bagagen, og dem vil de dele med tilhørerne. De giver også et indblik i de syv motiver, som oftest ligger bag den ultimative forbrydelse.

Kurt Kragh er tidligere kriminalkommissær og souschef i Rejseholdet, hvor han gjorde tjeneste i over 25 år – primært som efterforskningsleder af en række af de tungeste drabssager både i Danmark og uden for landets grænser.

Ove Dahl har været ansat 40 år i politikorpset, heraf de sidste 8 som drabschef ved Københavns Politi, hvor han også har været souschef og røverichef.

Man kan købe billet på nettet via Fyens Stiftstidende Fordele.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce