Annonce
Faaborg-Midtfyn

Kendt kro stadig til salg: Nu skal der ejendomsmægler på

Brobyværk Kro har været i Lisbeth Chawes' familie i mere end tre generationer. Arkivfoto

Krodatter ville sælge forældrenes kro på bare 90 dage. Det lykkedes ikke, men skabte alligevel stor bevågenhed omkring Brobyværk Kro.

Brobyværk: Det gik ikke ubemærket hen, da krodatter Lisbeth Chawes i sommer meldte ud, at hun ville sælge sine forældres kro på bare tre måneder. Uden brug af ejendomsmægler vel at mærke.

- Det kom meget bag på mig, at historien blev sådan et hit. Jeg har også fået 30.000 besøgende på min personlige hjemmeside. Det er meget imponerende, siger Lisbeth Chawes i dag et halvt år senere.

Det er forældrene Ib og Anne-Lise Jørgensen, der ejer Brobyværk Kro, som har tilhørt familien i mere end 100 år. Kroen blev første gang sat til salg i 2006, og i sommers forsøgte Lisbeth Chawes sig så. Målet var at sælge den på tre måneder, mens benspændet var, at det skulle gøres kun ved brug af netværk.

Tre måneder gik, og selvom der var flere interesserede købere, lykkedes det ikke at få kroen solgt indenfor tidsrammen.

Siden da har salget stået på pause.

- Vi synes ikke, jule- og vintertiden er det rette tidspunkt at sælge på, så nu har vi sat det lidt på standby. Men vi tager det op igen i det nye år, siger Lisbeth Chawes, der nu vil gå mere traditionelt til værks og hyre en ejendomsmægler.

Hun fortæller, at der lige nu er tre interesserede, hvor særligt én er ret konkret.

- Vi er dog stadig åbne for andre, der er interesseret i kroen, siger hun.

Det handler nemlig ikke om at få kroen solgt så hurtigt som muligt, men derimod at finde den rette køber.

- Selvom min far er 70 år, og min mor 65 år, arbejder de 90 timer om ugen, og deres helbred er godt. De behøver derfor ikke sælge kroen i morgen. De kan se, at stedet har nogle perspektiver og muligheder for nogle nye ejere, siger Lisbeth Chawes.

- Der er mange alternativer til at drive kro. Det ligger så naturskønt og smukt, siger hun og nævner seniorboliger og iværksættermiljøer som eksempler på, hvordan kroen også kan bruges.

Kroen har i alt 19 værelser, og prisen lyder som udgangspunkt på 7,5 millioner kroner.

Annonce
Grafik: Mikkel Petersen
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Fire millioner til flere pædagoger: Toppolitiker vil sende flest penge til børnehaver i den nordlige del af Faaborg-Midtfyn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce