Annonce
Faaborg-Midtfyn

Kendt Faaborg-lærer går i vrede: - Jeg har ondt af de velfungerende elever

Klaus Thormann benytter sin opsigelse til at rette en skarp kritik af folkeskolens udvikling de seneste fem år. Foto: Bent Warncke

Inklusionen af urolige elever i folkeskolen har en meget høj pris. De velfungerende børn lades i stikken mener folkeskolelærer Klaus Thormann, der nu kvitter sit job i frustration.

Faaborg: Det går hårdt ud over de velfungerende elever i en folkeskoleklasse, at klassen også skal rumme et antal inklusions-elever. Det mener folkeskolelærer Klaus Thormann, der de seneste 4,5 år har undervist elever i musik, tysk og historie på Brahesminde Skoles afdeling i Horne.

- Jeg synes virkelig, man skyder sig i foden her, og jeg har ondt af de børn, der gerne vil lære noget, mens jeg bruger næsten al min undervisningstid på et par elever, der hænger i gardinerne. De velfungerende elever ofres ganske enkelt i mine forsøg på at slukke de brande, inklusions-eleverne yder til fællesskabet. Her er alle pædagogiske hensyn tilsidesat og erstattet af kold økonomisk tænkning, mener Klaus Thormann.

I en alder af 62 år - efter 39 år som skolelærer - har han simpelthen fået nok. Fra 1. januar 2019, møder Klaus Thormann ikke længere op med taske og madpakke på Horne Skole. Han har sagt op. Kvittet sit job, og det sker med en begrundet opsigelse, der er sendt til både kommunens koncernchef Michael Gravesen og til alle de forældre, han har været i berøring med. I opsigelsen retter han en ret skarp kritik af det overgreb, han mener er begået mod skolen i de senere år med skolereformen i 2013 som udløser.

Samtidig med, at han som lærer skal håndtere nogle meget urolige inklusions-elever i klassen, oplever han også sine disciplinære redskaber blive stækket og mistænkeliggjort:

- Jeg tør ganske enkelt ikke længere sætte mig igennem over for selv de mindste elever. Udsigten til underretninger, tjenstlige samtaler og sproglig supervision omkring irettesættelse af eleverne, tager helt og holdent mine sanktionsmuligheder fra mig. Vi er nået dertil, hvor man ikke kan tillade sig at sige noget til børnene uden at få en sag på halsen, siger han.

Annonce

Hele styringsmekanismen i Faaborg-Midtfyn Kommune er i mine øjne skabt til en produktionsvirksomhed, og ikke til et levested. Jeg mener, vi har brug for en langt fladere struktur, hvor vi som fagpersoner kan tale hen over bordet og ikke oppe fra elfenbenstårnet og ned.

Klaus Thormann, Faaborg, skolelærer gennem 39 år.

Klaus Thormann

Klaus Thormann stillede op for Socialdemokratiet ved kommunalvalget 2017.I 2016 blev han årets faaborgenser som anerkendelse for hans store arbejde i Faaborgs Vægterlaug.

Han har i sin 39-årige karriere som lærer blandt andet andet undervist på Bernstorfsminde Efterskole, Sundskolen, Enghaveskolen, Horne skole og Bøgebjergskolen.

Jeg er jo topprofessionel

Beslutningen om at gå på pension i utide har været på vej et års tid. Klaus Thormann ville faktisk gerne have fortsat et par år mere, for han elsker jo børnene og sit fag.

- Jeg er jo ikke for gammel og for træt for pokker, som han siger.

Men frustrationen over det, han opfatter som mangel på respekt og anerkendelse for det arbejde, han som lærer har ydet, bare voksede og voksede.

Han oplevede, at hans erfaring efter næsten 40 år som lærer ligesom ikke rigtig talte med i regnskabet.

- Der er ingen, der spørger mig om noget. Man fortæller mig, hvad jeg skal gøre, som om jeg ikke vidste det. For pokker - jeg er jo topprofessionel efter så mange år som lærer, og dem, der skal sidde og rådgive mig, er amatører. Det hidser mig virkelig op, siger han.

Til sidste overhalede realiteterne hans egen plan. Han fik simpelthen nok.

- Inklusionen og den tænkning, der ligger bag skolereformen fra 2013 og Faaborg Midtfyn kommunes hierarkiske ledelsesstruktur og skoletænkning forhindrer mig i at gennemføre min undervisning på den måde, jeg erfaringsmæssigt ved fungerer bedst for mine elever og jeg. Jeg nægter således at anvende målstyret undervisning, da den er i direkte modstrid mod mit og grundlovens frihedssyn - det burde ikke være en del af Faaborg-Midtfyn Kommunens skoletænkning, skriver han blandt andet i sin opsigelse.

Det er et håndværk

For at gennemføre målstyret undervisning, er dokumentationsbyrden vokset monstrøst, mener han - og idegrundlaget for de nationale test er helt forfejlet.

- Det er børn og unge mennesker, vi arbejder med. Det at være lærer er ikke en videnskab, det er et håndværk, og det håndværk går ud på at spotte det enkelte barn - det gør man ikke ved at slæbe dem igennem nationale tests og alt muligt. En gris bliver jo ikke tungere af at blive vejet, som et gammelt ordsprog lyder. Hele styringsmekanismen i Faaborg-Midtfyn Kommune er i mine øjne skabt til en produktionsvirksomhed, og ikke til et levested. Jeg mener, vi har brug for en langt fladere struktur, hvor vi som fagpersoner kan tale hen over bordet og ikke oppe fra elfenbenstårnet og ned. Det er ikke ret sundt for et velfungerende demokrati, det der sker i skolen i disse år, siger han.

Og så undrer det ham, at Faaborg-Midtfyn Kommune kan ansætte en koncernchef - Michael Gravesen - der ingen personlig erfaring har med undervisning.

- Jeg har intet imod Michael Gravesen personligt, men at man ansætte en ikke-fagperson til at administrere kommunens skolesystem, fortæller mig, at det ikke er pædagogik og læring, der er hovedprioriteten - det er koncernstyring. Vi skal have en leder, der ved, hvordan kaffen lugter på lærerværelset, siger han.

Avisen har bedt om en kommentar fra Michael Gravesen, men han ønsker ikke at svare og henviser til, at det er en personalesag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce