Annonce
Fyn

Kendskab, fleksibilitet og fællesskab: Derfor har OUH succes med matchmaking

Tina Schiønning (t.h.) er leder af vagtordningen på OUH, og her overrækker hun blomster til Berit Klit Larsen, der som sygeplejerske nummer 100 meldte sig til vagtordningen. Foto: Lise Ravn Jedzini

Tina Schiønning, der er leder af vagtordningen på OUH, forklarer her, hvorfor vikarordningen allerede efter et års tid er en succes.

Annonce

1. Kender vikarer og afdelinger

Når en sygeplejerske, social- og sundhedshjælper eller sygeplejerske- eller medicinstuderende har meldt sig til vagtordningen, kommer de automatisk til en samtale med en vagtkoordinator. I løbet af samtalen bliver forventninger og kompetencer afklaret, så koordinatorerne har et billede af, hvilke afdelinger ansøgeren kan vikariere på.

Desuden er vagtordningen i tæt kontakt med de enkelte afdelinger på OUH for at få klarhed over, hvad der er behov for og krav om der.

- Vi får et indgående kendskab til dem, og vi gør meget ud af at opbygge en god relation både til vikarerne og til afdelingerne, for så kan vi lave det helt rigtige match i forhold til kompetencer. På nogle afdelinger kræver det specielle kompetencer, og det skal vi have en viden om.

- Det er fantastisk, når vi kan stille med den rigtige vikar. Det er dejligt, og det lykkes stort set altid.

2. Fleksible løsninger

Det indgående kendskab betyder, at vagtordningen kan være med til at finde andre løsninger, hvis en afdeling har brug for en vikar fra en bestemt faggruppe, som allerede er booket til en anden vikarstilling.

- Der er en høj grad af kompleksitet efterhånden, og man kan ikke bare tage hvilken som helst sygeplejerske ind på hvilken som helst afdeling, og det er derfor, at det her er en god løsning.

- Med de faggrupper, vi har i ordningen, har vi fleksibilitet på tværs. Det vil sige, at hvis vi ikke kan byde ind med en sygeplejerske, kan de på afdelingen rokere lidt rundt, og så kan det være, at vi kan tilbyde en assistent i stedet for. Den fleksibilitet er fantastisk.

3. Fællesskab

Tina Schiønning oplever, at vikarerne føler sig som del af fællesskabet, selvom de ikke er fastansatte.

- De føler, at de hører til et sted. Den tilknytningsfølelse betyder meget. Det gør vi meget ud af. Vi har også nogle meget fleksible vikarer. De træder virkelig til nogle gange, når vi bytter rundt på ting.

4. Frihed

I vagtsystemet bliver det registreret, hvor meget hver vikar ønsker at arbejde. Der står også, hvilket vagtlag de ønsker (dag-, aften- og eller nattevagter), ligesom det også kan noteres, om vikaren har en favoritafdeling.

- Vi ved, hvem vi kan ringe til. Vi har aftaler om det, og vi har systemer, hvor vi kan tage informationer ned og tage de hensyn, som nogle gange skal til.

5. Rekruttering

På OUH kan man mærke, at der er mangel på assistenter og sygeplejersker, men rekrutteringen til vagtordningen går godt, og der kommer hver uge en håndfuld ansøgninger. I sidste uge alene var 10 til samtale.

Vagtordningen kan også bruges til rekruttering internt, når der er ledige stillinger.

- De (afdelingerne, red.) tænker også rekruttering, så det ender nogle gange med en fastansættelse. Når nogle af de her vikarer ender i en fast stilling på OUH, er det en succes. Det håber vi jo, og det lykkes nogle gange, fordi de lige kommer ud på den afdeling, der passer til deres kvalifikationer, og de kan blive enige om en fastansættelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce