Annonce
Indland

Kender du Fyn? Kæmpen fra istiden

Damestenen ved Hesselager er Danmarks størets sten. Den anslås at veje 1000 ton. Foto: Michael Bager

Danmarks største sten kan opleves Sydøstfyn og er løsningen på gårsdagens visuelle quiz.

Den er på størrelse med et lille parcelhus og ligger klippestabilt forankret i jorden nord for Hesselager. Damestenen med sine anslåede 1000 tons og 10 meters højde er Danmarks suverænt største sten - og også løsningen på onsdagens "Kender du Fyn-quiz", hvor redaktionsdronen er rundt til spændende fynske steder og seværdigheder.

Det var sommerens sidste omgang med "Kender du Fyn", og her var Daniel Heide Birkemose hurtigst til at komme med svaret, da quizzen var lagt ud på Fyens.dk.

Den store afrundede granitklump kan takke istidens gletsjere for liftet fra Sydsverige til Fyn, hvor den ankom for omkring 14.000 år siden. Sporene fra rejsen ses stadig som striber i vandreblokkens overfade.

Tidligere havde man en anden forklaring på, hvordan den gigantiske sten var havnet midt på en mark: En troldkvinde på Langeland havde set sig sur på de larmende kirkeklokker i Svindinge og derfor kylet den store sten efter kirken. Kastet blev dog pareret af en engel, og den dag i dag kan man stadig se aftrykket af englens fod i stenen. Kig selv efter.

Annonce
Damestenen ved Hesselager. Foto: Michael Bager

Troede det var grundfjeld

På nordsiden af Damestenen er der gravet et dybt hul, som afdækker det meste af den side. Udgravningen stammer fra 1840'erne, hvor man ville undersøge, om stenen var et stykke af selve grundfjeldet, som ragede op. Man nåede aldrig at komme helt ind under stenen, så dens nøjagtige højde og vægt er stadig ukendt.

Selve stenen blev fredet i 1846, mens den omkringliggende matrikel blev fredet i 1941. Området ejes af Svendborg Kommune. Der er offentlig adgang, og det er tilladt at kravle på stenen.

Damestenen ved Hesselager. Foto: Michael Bager

Flyv med en tur over Damestenen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce