Annonce
Udland

Kender: Chile og Ecuador opildner demonstranter i Colombia

Joaquin Sarmiento/Ritzau Scanpix
Masseprotester i Chile og Ecuador har båret frugt og ansporet til nye protester i regionen, vurderer kender.

Da titusindvis af colombianere torsdag gik på gaden i hovedstaden Bogotá i protest mod regeringens politik, har en stor del af demonstranterne højst sandsynligt skelet til nabolande som Chile og Ecuador og fundet håb om at opnå reel forandring.

Det vurderer Misha Wolsgaard-Iversen, der er ekspert i Latinamerika i udviklingsorganisationen Oxfam Ibis.

- Jeg tror, rigtig mange har været inspireret af bevægelsen i Chile - det mest velstående land i regionen.

- At der er kommet så store borgerprotester, har overrasket mange, og at det er lykkedes at skubbe reformer tilbage i både Ecuador og Chile, tror jeg, har ansporet bevægelser i andre lande, siger Misha Wolsgaard-Iversen.

Og i modsætning til tidligere masseprotester i regionen forløb torsdagens demonstration i Colombia stort set uden voldelige sammenstød.

Det til trods for, at det var colombianere med vidt forskellig baggrund, der var på gaden.

- Der har været en meget positiv stemning, og det var en bred alliance af grupper i samfundet, som var samlet, siger Misha Wolsgaard-Iversen.

Demonstranterne var blandt andet mødt op med krav om en garanti for, at minimumlønnen bliver bevaret sammen med retten til pension for alle.

Dermed bærer demonstrationerne i Colombia mange fællestræk med protesterne i lande som Chile, Ecuador og Bolivia, fortæller Misha Wolsgaard-Iversen.

- Alle protesterne handler om social utilfredshed. Det er ikke nyt, at der er ulighed i Latinamerika, men bevidstheden om uligheden er eksploderet, siger hun.

I Chile udløste en bebudet prisstigning på metrobilletter flere ugers protest over store dele af landet. Det fik præsident Sebastian Piñera til at trække prisstigningerne tilbage og love sociale reformer.

Også i Ecuador lykkedes det en protestbevægelse at få regeringen til at bøje sig for et krav om at trække et dekret om at fjerne tilskud til brændstof tilbage.

- Det er med til at opildne, når man går på gaden, og det virker. Ecuador var først, og det lykkedes at få regeringen til at rulle reformer tilbage, siger Misha Wolsgaard-Iversen og tilføjer:

- Og jeg tror absolut, Chile har inspireret folk i Colombia, og det smitter også af i Bolivia, selv om det er vidt forskellige lande.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce