Efter fire år i det danske folketing tager Alternativet nu springet ud i Europa og stiller for første gang op til europaparlamentsvalget 26. maj. Alternativet har fra partiets fødsel sat klimaspørgsmål allerøverst på dagsordenen, og netop det tema er det seneste par år i eksplosiv grad blevet tungt og fyldigt på den internationale politiske scene.
Spidskandidaten er partiets EU- og udenrigsordfører i Folketinget, den 43-årige designuddannede Rasmus Nordqvist. Udover at den aktuelle klimadiskussion synes designet til ham og hans parti, noterer han sig en generel øget interesse for og bevidsthed om EU i vælgerbefolkningen.
- EU-samarbejdet er stærkt udfordret, og det optager, fornemmer jeg, folk i langt højere grad end tidligere. Brexit-turbulensen har gjort indtryk, og uanset hvordan det ender, står vi i en situation, hvor et medlemsland for første gang siger farvel til fællesskabet. Dertil kommer den nationalistiske højrepopulisme flere steder, især i Ungarn, der anfægter EU's demokratiske værdigrundlag. Det skaber yderligere ustabilitet og bekymring, siger han.
Dermed står EU nærmest med et katalog af udfordringer, som er det politiske synonym for problemer. Bliver han valgt, kommer han til at indgå i et nystiftet grønt gruppesamarbejde, European Spring, hvor der efter hans mening er meget at tage fat på:
1 Klimaet
- Klimaforandringerne er klodens allerstørste udfordring. Den grønne omstilling er helt afhængig af en fælles indsats og forpligtende klimaaftaler mellem medlemslandene, siger Rasmus Nordqvist.
Ud fra den præmis ser han og European Spring det som en kerneopgave at gøre al EU-politik til klimapolitik.
- Det er sidste udkald, hvis vi skal bremse konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor er det altafgørende, at både parlament og kommission tænker klimaet ind i al fremtidig lovgivning. Dels skal vi ved enhver lovgivning sikre de muligheder, der bekæmper klimaforandringers negative konsekvenser, dels skal vi sikre, at ingen lovgivning på nogen måde belaster klimaet.
2 Ulighed
En anden kerneopgave er ifølge Rasmus Nordqvist at bekæmpe den stigende økonomiske ulighed.
- Der er to elementer i denne problemstilling: Dels at de stadig voksende forskelle mellem de rigeste og fattigste skaber sociale spændinger og politisk ustabilitet, som er skadelig for alle. Dels at der er kolossale forskelle mellem landenes økonomier. Nogle har store handelsoverskud, andre har store underskud. Det giver et økonomisk og socialt meget uens Europa til stor skade for samarbejdet og fællesskabet. Resultatet er allerede alarmerende med en voldsom ungdomsarbejdsløshed i de øst- og sydeuropæiske lande.
- Derfor skal vi have skabt arbejdspladser og bedre handelsbalancer i de fattigste lande. I EU skal vi have en økonomi, der er god for alle medlemslande.
Løsningen er, mener Rasmus Nordqvist, en model, hvor overskudslandene investerer i underskudslandene.
- Der skal ske en udligning, så de lande med underskud får en reel mulighed for at komme op på niveau med det øvrige Europa og får sikret en stabil økonomi og arbejdspladser til ikke mindst de unge.
- Altså en pendant til den kommunale udligningsordning i Danmark?
- Ja, faktisk. I princippet er det det, der bør ske på europæisk landeplan.
- Hvor realistisk tror du, det er at få de formuende EU-lande med på den idé?
- Der skal nok en del overtalelsesarbejde til. Jeg ser ikke for mig, at det bliver indført på dag 1. Men det er en sag, der skal rejses og kæmpes for.
3 Samarbejde
Selve det europæiske samarbejde og udviklingen af det ligger også højt på Rasmus Nordqvists prioriteringsliste.
- Jeg mener, samarbejdet skal styrkes og have en mere europæisk tænkning. Arbejdet i for eksempel parlamentet bør i højere grad have fokus på europæerne som sådan. Hidtil har fokus været på, hvordan vi i de enkelte medlemslande får mest muligt ud af det. Den måde at tænke på skal vi væk fra. Vi skal frem til, at en stemme i Europa-Parlamentet er en politisk stemme, ikke en national stemme.
Af samme grund er han ikke begejstret for den nuværende valgform, hvor de enkelte lande afvikler EU-valg med de enkelte nationers partier på stemmesedlen.
- Jeg så hellere et EU-valg, hvor vi kan stemme på tværnationale lister, det vil i mit tilfælde sige, at jeg på stemmesedlen stod som kandidat for European Spring og ikke Alternativet.
4 Eksamen
- Hvad skal vælgerne vurdere dig på, når du om fem år skal til eksamen - altså ved det næste EU-valg?
- Jeg kan ingenting alene, men det kan de andre medlemmer heller ikke. Arbejdet skal gøres i et samarbejde med de øvrige medlemmer af European Spring, hvor udgangspunktet og det politiske program og arbejde er det samme, hvad enten man er græker, tysker eller dansker. Så jeg skal vurderes på, om jeg er med til at flytte debatten og beslutningerne i en mere solidarisk retning
Rasmus Nordqvist
I Folketinget er han Alternativets politiske ordfører og har også ordførerskaberne hvad angår EU, udenrigspolitik, klima, kultur samt freds- og forsvarspolitik.
Han har en bachelor i design og er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1996-1999.
Som designuddannet har han undervist på det internationale universitet for mode og kunst Esmod i Berlin og på Designskolen i Kolding, ligesom han 2005-2008 arbejdede som international brand manager i det danske modehus Bitte Kai Rand.
