Annonce
Odense

Kemisagen: S-politiker har fået nok af tomme trusler

Mindst 39 tons kemikalier - heriblandt stærke syreblandinger - befinder sig mere end tre år efter virksomheden Printlines konkurs fortsat i disse bygninger i Seden nord for Odense. Kommunen og ejeren af bygningen er ikke enige om, hvem der skal betale for at få kemikalierne bortskaffet. Arkivfoto: Michael Bager
Anders W. Berthelsen (S) undrer sig over, at By- og Kulturforvaltningen truer med påbud uden at føre truslen ud i livet i sagen om tonsvis af kemikalier i Seden, som ingen vil tage ansvar for.

I kemisagen fra Seden må det være slut med, at By- og Kulturforvaltningen kommer med trusler om påbud, som forvaltningen ikke er klar til at føre ud i livet.

Sådan lyder det fra medlem af By- og Kulturudvalget, socialdemokraten Anders W. Berthelsen, i kølvandet på, at Fyens Stiftstidende søndag har kunnet afdække, at mindst 39 ton af kemikalierne, der blev efterladt efter en konkurs i 2016, fortsat står tilbage.

- Jeg vil derfor stille spørgsmål til sagen på udvalgsmødet på tirsdag, siger han.

Annonce

Tomme trusler duer ikke

Især undrer S-politikeren sig over, at kommunens embedsfolk 24. juni sidste år endnu en gang bad om en plan for bortskaffelse, som skulle afleveres inden 1. august. Samtidig varslede kommunen et påbud, hvis det ikke skete.

Men selv om planen for bortskaffelse er udeblevet, og flere frister siden er overskredet, så er der stadig ikke givet et påbud.

- Man må fastholde, at hvis betingelserne, der er sat op, ikke bliver opfyldt, så giver man det påbud, man har varslet. Ellers er det en tom trussel, og tommer trusler virker bestemt ikke overfor folk af den her moralske kaliber, vi har med at gøre her, siger Anders W. Berthelsen.

Blandt de førende eksperter indenfor området er der delte meninger om, hvorvidt ansvaret for at få bortskaffet kemikalierne - og betale regningen på anslået flere hundredetusinde kroner - påfalder kommunen eller ejeren af bygningen.

Odense Kommune har dog hele tiden fastholdt, at kemikalierne er ejerens ansvar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce