Annonce
Odense

Katrine fik penge til sin hal

Lige nu bruges Vestre Skoles gymnastiksal til bogopbevaring, men selv uden bøger er den ikke meget værd, synes Katrine Aagaard, der længe har kæmpet for at få bedre gymnastikforhold på skolen. Nu er det lykkedes for den 14-årige pige.

Børn og unge kan engageres i lokalpolitik, hvis emnerne er nærværende nok, siger forsker

ODENSE: Malingen på væggen er langtfra ny, tovene hænger slatne og flænsede i loftet, og ribben på væggen er så træt, at den kan knække, hvis du skyder en hård bold mod den.

Katrine Aagaard fra 8. klasse på Vestre Skole synes ikke, at hendes skoles gymnastiksal er noget at prale af.

- Den er gammel, slidt og alt for lille. Når 40 børn skal træne i de to sale på samme tid, så er der altså ikke meget plads til at få sved på panden, siger hun og kigger rundt i gymnastiksalen.

Men 14-årige Katrine er glad, for der er penge på vej fra kommunen til en renovering af hallen.

Og det skyldes ikke mindst hendes egen indsats. Som elevrådsformand har hun kæmpet en hård kamp for at få politikerne og ikke mindst skolerådmand Jane Jegind (V) i tale.

Annonce

Skaffet 2,5 mio.

Efter et læserbrev, en længere mailkorrespondance og et personligt møde har politikerne skaffet 2,5 millioner kroner til renovering af gymnastiksalene på Vestre Skole.

- Der er mange andre, der også har kæmpet for det - blandt andre vores skoleinspektør - men jeg håber da, at mit arbejde også har været med til at gøre politikerne klar over vores problem. Det er da min fornemmelse, siger Katrine.

Og netop sager, der er lokale og vedkommende, er ofte det, der skal til for at unge mennesker engagerer sig aktivt i deres lokalområde. Det fortæller Jens Christian Nielsen, der er forsker i blandt andet unge og demokrati på Center for Ungdomsforskning.

- Unge er reserverede over for politik, hvis det handler om overordnede emner. Men er det nærværende forhold, sager, der har betydning i deres hverdag, så kan de engageres. Og oplever de, at de har indflydelse, så går de ofte også videre og engagerer sig i andre sager, siger Jens Christian Nielsen.

Jegind og rødder

I dag mødes skolerådmand Jane Jegind med elevrådsformændene fra folkeskolerne. De skal tale om sundhed, og hvad kommunen kan gøre for at højne sundheden hos kommunens børn og unge.

Møderne har været en tradition de seneste fire år.

De skal også tale om den undersøgelse blandt cirka 4000 elever i 7.-9. klasse, hvor eleverne har svaret på spørgsmål om helbred og trivsel, kost, fysisk aktivitet, rygning, alkohol og andre rusmidler.

VESTRE SKOLE

Vestre Skole i centrum af Odense er lige nu i gang med en omfattende renovering.

I første omgang var der ikke råd til at renovere skolens to gymnastiksale, men en ekstrabevilling 2,5 millioner kroner gør det nu muligt.

Skoleinspektør Alice Marcussen håber, at pengene rækker til at slå de to nuværende sale sammen til en stor hal, som skolens elever kan bruge til samlinger og teaterstykker foruden gymnastiktimerne.

Flere sager på vej

Katrine Aagaard har da også allerede gang i flere nye projekter, der skal gøre hverdagen for hende og hendes skolekammerater bedre.

Sidste år fik hun talt med Jane Jegind om gymnastikhallen ved et møde mellem rådmanden og byens elevrødder.

I dag er der atter møde mellem politiker og elevrødder, og Katrine er klar med nye sager:

- Hun får det ikke nemt, for skolerne har brug for mange ting, og det vil jeg tale med hende om, siger Katrine Aagaard.

Forsker Jens Christian Nielsen kalder møder mellem politikere og unge for en god idé.

- Når de unge oplever, at politikerne vil møde dem på deres præmisser og lytter til dem, så bliver det mere nærværende, siger Jens Christian Nielsen, der dog advarer mod at det kun bliver de unge, der i forvejen er velformulerede og vidende, der bliver hørt.

Noget at bidrage med

- Også unge fra andre grupper har noget at bidrage med, og hvis de også skal engageres, så skal de også drages med ind, når politikerne vil mødes, siger Jens Christian Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Find sammen om plastik

Det er den helt rigtige person, regeringen har sat i spidsen for den del af klimapartnerskabet med erhvervslivet, der handler om cirkulær økonomi, affald og vand. Camilla Haustrup Hermansen, fjerde generation af den fynske industrifamilie Haustrup, har som medejer af og direktør i Plus Pack i det daglige hænderne dybt begravet i virkelighedens verden, hvor det handler om at genanvende så meget plastik som muligt i produktionen af ny plastik. Det skriver Camilla Haustrup Hermansen om i dag i sin erhvervsklumme her i avisen og betoner, hvor vigtigt det er for erhvervslivet at genanvende materialer i langt større omfang, end det sker i dag. Ikke kun plastik, men alle mulige materialer. Hendes særlige pointe er, at grøn energi, som alle nævner som det vigtigste til at indfri målet om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030, slet ikke er nok til at sikre målet. Det er pinedød nødvendigt, at virksomheder bliver meget bedre til at genanvende materialer som for eksempel plastik. Plus Pack, der fremstiller emballage af blandt andet plastik, er allerede nået langt på det felt. Netop når det handler om plastik, virker det uforståeligt, at der ikke i de 10 fynske kommuner er etableret en fælles strategi for, hvordan vi sorterer og genanvender plastik. I serien "Fra bord til jord", som avisen bragte for knap to måneder siden, afdækkede vi, hvordan der eksisterer flere forskellige ordninger omkring sortering af plastik. Og i øens største kommune, Odense, der i disse måneder er ved at indføre en ny affaldsordning, skal der slet ikke sorteres plastik. Der arbejdes på en fælles kommunal ordning, hvori indgår et eftersorteringsanlæg, men det har tilsyneladende lange udsigter og kan tage tre-fem år, inden den er en realitet. Opfordringen herfra er, at der sættes turbo på en fælles ordning. Fyn kunne blive et eksempel for resten af landet på, hvordan det kan gøres. Og skulle det betyde, at det bliver lidt dyrere at komme af med sit skrald, er det en pris, der er værd at betale.

Annonce