Annonce
Underholdning

"Katastrofe" på amerikansk high school bryder med rollerne: - Man kan skabe sig en anden rolle

"Katastrofe" er stærkt inspireret af blandt andet filmen "Mean Girls" med Rachel McAdams, Lindsay Lohan og Tina Fey på rollelisten. I den ikoniske film fra 2004 forsøger karakteren Karen at gøre sin talemåde "that's so fetched" populær. I forestillingen vil man opleve karakteren Unicorn, der forsøger at gøre det samme med talemåden "that's so horsey". PR-FOTO
Kærlighed til high school-film fra 00'erne har skabt grundlaget for Teater Momentums "Katastrofe", der har premiere 23. november.

Teater: En smuk cheerleader. En lækker sportsfyr. Den nørdede pige. Emofyren. Et queer sidekick. Det er den typiske opsætning til en amerikansk high school-film. Og samme opsætning finder sted i "Katastrofe", en forestilling af Teater Momentums Volume 13-ensemble med instruktør Niels Erling i spidsen.

- Den opblomstring, der var af high school-film som "Mean Girls" og "Bring It On" i 00'erne, repræsenterer et perfektioneret billede af, hvad det vil sige at være teenager. Et billede, hvor alle har specifikke roller, siger Niels Erling, der selv var teenager i 00'erne og kunne se sig selv og sin omgangskreds i de film.

- Det gav mig en enorm følelse af tryghed, at der var de kasser, man kunne befinde sig i, siger Niels Erling.

- Jeg havde ikke den fedeste tid i folkeskolen. Og efter 10 år var jeg groet fast i en rolle som ham, der ikke spillede fodbold, men tog hjem hvert frikvarter for at spise toast og se tv.

- Men da jeg kom på gymnasiet, fik jeg mulighed for at ændre det. Jeg fandt ud af, at jeg kunne skabe mig en anden rolle og begyndte at gå i sejere tøj. Og så fandt jeg ud af, at jeg var sjov, griner han.

Derfor har denne forestilling været nemmere for instruktøren at arbejde med end mange andre forestillinger. For den typiske opsætning af en high school-film braser sammen, da undergangen i form af en kæmpe blæksprutte vælter ned gennem loftet, mens konfetti, røg og andre effekter tilfører forestillingen det bedste fra et typisk actionbrag.

Annonce

'Katastrofe'

Forestillingen "Katastrofe" har premiere 23. november og varer til 21. december.

Den er en af Teater Momentums eget ensembles tre forestillinger under temaet "Undergangen". Ud over "Katastrofe" spillede "Krise" i september. Den sidste forestilling med kunstnerisk leder Niels Erling bag roret, "Apokalypse", har premiere 1. februar. Desuden opfører ensemblet en føljeton, "Lift You Up, (Just Like Patrick Swayze)", der strækker sig over syv afsnit og er et modstykke til det tunge undergangstema. Femte afsnit har premiere 18. december.

Medvirkende: Jakob Femerling Andersen, Mette Gregersen, Viktor Medom, Emil Veber Rasmussen og Emma Silja Sångren.

Instruktør: Niels Erling, tekst: Ida Marie Hede, scenografi: Lise Marie Birch, lysdesign: Marcus Gustafsson, lyddesign og komponist: Rasmus Juncker.

Nye roller

Lige som Niels Erling fik mulighed for at påtage sig en anden rolle, da han begyndte i gymnasiet, giver undergangen i "Katastrofe" de stereotype karakterer mulighed for at bryde med de roller, de altid har haft.

- Når de ser undergangen i øjnene, indrømmer karaktererne deres største længsler, og nogle af de typer, de udgiver sig for at være, har måske allermest lyst til at være noget andet, siger han.

Og selvom "Katastrofe" laver mange hints til blandt andet filmen "Mean Girls" og nogle steder nærmest kopierer filmens handling, behøver man ikke have været teenager i 00'erne for at kunne se sig selv i forestillingen.

- Da Beatles og Elvis kom frem, begyndte der at være en decideret ungdomsfortælling. Og film som "Grease" og "Heathers" er jo også high school-film fyldt med kliker og grupperinger, siger Niels Erling, der mener, at den slags film drager paralleler til den virkelige verden, selvom de film er meget karikererende.

- Kliker er jo ikke kun noget, der hører gymnasiet til. Vi vælger altid at omgås mennesker, der minder om os selv. Så de her arketyper er ikke kun noget, man kan kende fra den tid. De er der gennem hele livet. Derfor håber jeg, at forestillingen kan få folk til at tænke mere over, hvilke roller de har, og om de er tilfredse med dem eller ønsker at bryde ud af dem, siger han.

Niels Erling har haft lettere ved denne forestilling end de fleste andre. Han har altid været en smule skamfuld over den kærlighed, han har, til film som "Mean Girls" og "Bring it on". - Endelig kommer det mig til gode, at jeg elskede at se de dårlige film, da jeg var teenager, siger han. PR-FOTO
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce