Annonce
Nordfyn

Katastrofe for sårbar natur: Jægere i skarp kritik af landets største jordbesidder

Kaj Rasmussen (tv) bestyrer jagten for nogle af de lodsejere, der ejer jorden syd for Æbelø, er sammen med Aksel Christensen og Hans Christian Nielsen ude med alvorlig kritik af Aage V. Jensens Naturfonds administration af Æbelø. De tre er imod, at der gives dispensation for fredningen. Foto: Thomas Gregersen
- Aage V. Jensens Naturfond har ikke styr på deres forvaltning. Den har været grebet forkert an lige siden de overtog Æbelø, siger tre fremtrædende hjortefolk.

Nordfyn: - Dådyrbestandens størrelse på Æbelø er helt og holdent et udtryk for Aage V. Jensens Naturfonds fejlslagne forvaltning. Den har slet ikke fungeret. Der skal en professionel skytte til sådan en kæmpe opgave. Det er ikke noget, man kan sætte en jagtlejer til at løse. Sådan lyder kritikken fra tre af nordfyns mest erfarne hjortefolk og jægere, der efter Fyens Stiftstidendes artikler i sidste uge, nu skyder med skarpt efter den måde naturfonden har grebet tingene an på Æbelø.

- Når fondens skovfoged Jacob Palsgaard Andersen udtaler, at det er nødvendigt at nedbringe en nordfynsk bestand af dådyr, der skaber problemer på Æbelø, så har det ikke noget med virkeligheden at gøre. Det er kort sagt noget vås, mener Aksel Christensen, der har været skytte på Egebjerggård i mere end 30 år.

Han var i sin tid med til at starte det nordfynske hjortelav - og Aksel Christensen står ikke alene med kritikken. Den deler også Kaj Rasmussen, der er næstformand i Bogense land- og strandjagtforening og Hans Christian Nielsen, der er medstifter af og tidligere mangeårig formand for hjortelavet.

- Aage V. Jensens Naturfond skyder for det første skylden på en stor nordfynsk bestand, der veksler mellem Æbelø og Nordfyn. Men det passer ikke. De dyr der, ifølge fonden, kan ses gå frem og tilbage er en Æbelø-bestand, der går over til fastlandet for at finde den føde, som de ikke længere kan finde på øen. Så ja: der er en vandring, men det er ikke dyr fra den nordfynske bestand. Der er i øvrigt slet ikke så stor en bestand omkring Gyldensteen, at den kunne være årsag til de her massive problemer, siger Hans Christian Nielsen.

- De nordfynske dådyr er spredt ud over kommunen. Mange står på Egebjerggaards jorde langt væk fra Æbelø og hvorfor skulle de søge derover, når der ikke er mad til dem. Det giver overhovedet ingen mening, mener han.

Annonce

Sagen kort

I foråret 2017 kunne Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan der var fundet mindst 35 døde dådyr på Æbelø Holm. Dyrene var tilsyneladende døde af sult i løbet af vinteren ligesom flere måtte aflives på stedet. Både øens ejer Aage V. Jensens Naturfond og det nordfynske hjortelav var enige om, at der skulle tyndes gevaldigt ud i bestanden for at undgå en lignende situation.

Æbelø, holmen og den lille ø Dræet er fredet ifølge adskillige nationale og internationale konventioner. Blandt andet hedder det i fredningen, at skoven skal vokse vildt og udvikle sig naturligt.

De store mængder af dådyr æder alle nye skud væk og renser træerne for kviste og blade i op til halvanden meters højde. Dermed er underskoven og dens insektliv i alvorlig fare.

Den bestand der i fredningspapirerne er skønnet at øens natur kan bære er 100 dyr + sommertilvækst.

Aage V. Jensens Naturfond skønner, at der står 1150 dyr på og omkring Æbelø.

Frygter skjult dagsorden

For Aksel Christensen ligner det, at den ønskede dispensation for fredningen af jagt på Dræet og Æbelø Holm er udtryk for mere end bare løsningen af en nødsituation.

- Jeg er alvorligt bange for, at Aage V. Jensens Naturfond har en skjult dagsorden med det her. Der er ingen tvivl om, at der er alt for mange dyr på Æbelø, men jeg tror slet ikke på, at der skulle være så mange dyr på Æbelø, som man anslår. Hvis man har afskudt det antal hundyr og kalve, som Aage V. Jensens Naturfond angiver i deres rapporter, så kan der ikke stå 1150 dyr i området. Den gang fonden købte Æbelø blev den kompenseret med syv - otte millioner af staten, fordi der fandtes forskellige fredninger på øen. En del af beløbet handlede om jagtfredning på Æbelø Holm og Dræet. Den dispensation for fredningen man ønsker kan i princippet forlænges langt ud over de tre år, der er søgt om. Jagtindtægterne er en vigtig økonomisk post for den daglige drift, og det tror jeg i virkeligheden er det, hele sagen handler om, siger Aksel Christensen.

Hans Christian Nielsen tvivler på, at det nogensinde har været hensigten at holde bestanden nede på antallet i fredningsbestemmelserne.

- I bestemmelserne hedder det, at man skal bibeholde en bestand på cirka 100 stykker dåvildt og 20 muflonfår. Muflonerne skulle så fjernes helt efter en årrække, men det er heller aldrig sket. Hvis fonden havde sat naturbeskyttelsen i højsædet, så skulle man med det samme have skudt bestanden ned til 100 dådyr, da man overtog øen. Så havde vi aldrig stået her nu. Hvis det havde været en hvilken som helst godsejer, der havde skabt den nuværende situation på Æbelø, så var han blevet hængt ud af Danmarks Naturfredningsforening og hevet i retten for det, siger han og fortsætter:

- Det eneste vi er enige med fonden i er, at der skal passes på Æbeløs natur. Men derudover giver det ikke meget mening. Hvis man virkeligt ønskede at bringe antallet ned, så kunne to - tre professionelle og målrettede folk bag aftrækkerne rette op på problemerne i løbet af forholdsvis kort tid. Det er ikke noget, man skal søge dispensation for i tre eller flere år.

Fyens Stiftstidende har forsøgt at få et svar på kritikken fra Aage V. Jensens Naturfond, men det har fonden ikke ønsket. I stedet har vi modtaget følgende svar på mail fra skovridder Jacob Palsgaard Andersen:

- Vi finder ingen anledning til at kommentere yderligere på ikke dokumenterede påstande fra nogle enkelte personer, men genfremsender replikken til lokalredaktør Henrik Larsens kommentar om dådyr på Æbelø, som vi gerne ser bragt i avisen. Vi mener den gør rede for forholdene.

Indlægget kan læses her på siden.

Nordfynsk dåhjort fotograferet på Egebjerggårds jorde. De tre lokale hjorte- og jagtfolk mener ikke, at der er en nordfynsk bestand rundt om Æbelø som kan være skyld i problemerne på øen. Arkivfoto: Morten Rode
Dåer og hjorte på vej fra Æbelø mod den nordfynske kyst i skumringen. Fotoet er taget med vildtkamera og stillet til rådighed af Aage V. Jensens Naturfond.
Dådyr på vej mod Æbelø klokken 4.55 om morgenen. Fotoet er taget af et vildtkamera og er stillet til rådighed af Aage V. Jensens Naturfond.
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce