Annonce
Nyborg

Kastede bord efter sosu-hjælpere: Dømt til psykiatrisk behandling

Arkivfoto: Jens Wognsen
53-årig mand fra Østfyn mistede besindelsen, da han fik besøg af en mandlig social- og sundhedshjælper. Et enkeltstående tilfælde, oplyser Nyborg Kommune.

Nyborg: I midten af retssalen sidder en mand i en islandsk sweater. Han er ved at forklare, hvorfor det gik galt, da han tilbage i april 2018 gik til angreb på en social- og sundhedshjælpere, der skulle hjælpe ham med noget medicin.

- Jeg lider af angst og depression, og når jeg har dem på samme tid, bliver jeg nødt til at afreagere. Den dag havde jeg det rigtig dårligt, forklarer manden.

Han er 53 år gammel og har tydeligvis ikke haft noget nemt liv.

- Jeg er før blevet misbrugt af en mandlig sosu-hjælper, så jeg stoler ikke på dem. Jeg skubber dem væk, når de kommer for tæt på, fortæller han.

Derfor gik det galt den dag i april 2018, hvor den mandlige social- og sundhedshjælper fra Nyborg Kommune trådte ind i hans lejlighed på Østfyn.

Sosu-hjælperen var ikke tryg ved at lade sin kvindelige kollega være alene i lejligheden med den psykisk syge mand, så selv om han godt vidste, den 53-årige havde det svært med mandlige sosu-hjælpere, gik han op i lejligheden.

Annonce

Kastede bord

I retten forklarede den mandlige sosu-hjælper, at synet af ham tilsyneladende fik den 53-årige tiltalte helt op i det røde felt.

- Han råbte, at jeg skulle skride. Jeg sagde til min makker, at vi skulle af sted nu, men beboeren rejste sig og gik truende hen imod mig og slog ud, forklarede sosu-hjælperen.

Han blev ramt af tre-fire slag, og blev skubbet bagud. I retten beskrev han dog selv slagene som ikke særligt voldsomme.

Han tvang beboeren ned på gulvet, men han rejste sig hurtigt igen, hvorefter han blev skubbet og faldt ned i en sofa. Han tog den kvindelige sosu-hjælper med i faldet, men ingen af dem kom til skade.

De skyndte sig derefter ud til deres biler på en parkeringsplads ved ejendommen.

- Og da vi skulle til at køre, kom beboeren ud og kastede et lille sofabord ud fra altanen. Det landede et stykke fra os, forklarerede sosu-hjælperen i retten.

Den 53-årige tiltalte forklarede selv, at han ikke kastede bordet for at ramme de to sosu-hjælpere. Han var blot oprørt og havde brug for at afreagere på noget.

Og det gik så ud over sofabordet.

Enkeltstående tilfælde

Ifølge presseansvarlig i Nyborg Kommune, Lone Mørup, er det sjældent, sosu-hjælpere og andet plejepersonale bliver udsat for vold i deres arbejde hjemme hos psykisk sårbare borgere.

Hun karakteriserer episoden, hvor den 53-årige mand mistede besindelsen, som et enkeltstående tilfælde.

- Det skete for halvandet år siden, og siden da er der ikke sket noget lignende, oplyser Lone Mørup.

Hun ved ikke, hvorfor episoden her blev meldt til politiet.

- Men fra kommunens side ser vi det som en enkeltstående sag, der ikke er repræsentativ for det, der foregår på sundhedsområdet, tilføjer Lone Mørup.

Sagen har i øvrigt været hele halvandet år undervejs, fordi der skulle foretages en udredning af den tiltalte af blandt andet Retslægerådet.

Retslægerådet har efterfølgende anbefalet, at den 53-årige mand ikke idømmes fængselsstraf, men derimod en dom, der gør det muligt for kommunen at anbringe ham på en institution og i psykiatrisk behandling de næste fem år.

Det blev da også den dom, Retten i Svendborg valgt at afsige, og som den dømte modtog.

- Jeg har før boet på en institution, og det kunne jeg godt lide. De var gode til at tage sig af mig. konstaterede han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce