Annonce
Fyn

Kasper mistede altid sine cykler: Nu har mor fået en fiks idé, der skaber sjov i gaden

Kasper Klement har fået stjålet to cykler - og glemt, hvor han har parkeret mindst ligeså mange. Nu har hans mor sørget for, at han har fået en meget opsigtsvækkende en af slagsen, som desuden er forsynet med et flag med kontaktoplysninger. Så kan folk skrive en besked til den glemsomme unge mand og fortælle ham, hvor cyklen står parkeret. Foto: Peter Leth-Larsen

Smadrede telefoner, stjålne og glemte cykler. Helene Waltersdorph var frustreret over, at tingene forsvandt mellem sin søns hænder, og derfor overrakte hun ham en ny cykel, som har skabt sjov i gaden og fået masser af reaktioner fra fremmede.

Fredericia: Den vækker opsigt i gadebilledet. Cyklen med blå og skriggule farver, båthorn og flaget, der stikker op fra bagagebæreret, med beskeden:

"Denne cykel tilhører Kasper Waltersdorph Klement. Skulle du mod forventning og dog højst sandsynligt møde dette pragteksemplar af en cykel send da gerne en sms..."

Og sms'erne er begyndt at tikke ind hos 18-årige Kasper Klement med billeder af cyklen, og hvor den befinder sig henne i Fredericia, for Kaspers nummer står på flaget. Cyklen var mors idé. Helene Waltersdorph var frustreret over, at sønnen havde fået stjålet to cykler, og dem som ikke blev nupset, kunne han ikke altid huske, hvor var parkeret.

- Jeg fik cyklen til min 18 års fødselsdag, og mor holdte en tale, hvor hun fortalte om de utallige ting, jeg havde mistet, siger Kasper Klement.

- Skoletasker, mobiler og cykler. Det kunne jeg sagtens holde en lang tale om. Cyklen er rigtig morhumor, og vi har simpelthen haft det så sjovt med den, for folk kan simpelthen stå i lang tid og glo på den, siger hun.

Annonce

Jeg er færdig med at betale for nye cykler, men i stedet for at blive sur, så prøver jeg at lave sjov med det. Vi havde også overvejet at male den lyserød, men det synes mine piger var synd for ham.

Helene Waltersdorph, mor til Kasper Klement
Cyklen er et gammel lig, som er blevet udsmykket med farvet tape, båthorn og kopholder. Kasper Klement har kun haft cyklen en halvanden måned, og indtil videre går det godt med at huske placeringen af den - især fordi fremmede hjælper til. Foto: Peter Leth-Larsen

Hvor er Kaspers cykel?

Fra vinduet i hjemmet kan de holde øje med forbipasserende, som stopper op og griner, når de ser Kaspers cykel, der holder foran hjemmet. Venner hjælper også til med at oplyse, hvor cyklen er, tre fremmede har skrevet og sendt billeder til Kasper Klement - og nu har journalisten fra Fredericia Dagblad også taget kontakt. Han kan godt se det sjove i, at han er lidt glemsom.

- Der kan godt gå et par dage, før jeg husker, hvor jeg har lagt mine ting. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, siger han.

- Jeg plejer at sige, at dine frontallapper er gået i hak, men der er altså håb forude, griner hun.

Han har haft cyklen i lidt over en måned, og Helene Waltersdorph håber på, at det bliver den sidste cykel, som ryger i svinget.

- Jeg er færdig med at betale for nye cykler, men i stedet for at blive sur, så prøver jeg at lave sjov med det. Vi havde også overvejet at male den lyserød, men det synes mine piger var synd for ham, siger Helene Waltersdorph.

Når han skal ud til skolen IBC HHX, lader han dog cyklen stå.

- Jeg cykler ikke til HHX og slet ikke på den. Men jeg bruger den til at komme til banegården og fester, og så er den udstyret med en kopholder. Det er jo meget smart, når du har en øl.

Cyklen er med de blå og gule farver dedikeret til fodboldklubben Brøndby IF, som Kasper Klement er glødende fan af. På sin venstre overarm har han tatoveret årstallet 1964. Årstallet for klubbens stiftelse. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce