Annonce
Udland

Karavane med 1500 migranter blokeret af mexicanske soldater

Johan Ordonez/Ritzau Scanpix
Aftaler mellem USA og Mexico gør det svært for migranter at passere den mexicanske grænse.

Omkring 1500 migranter fra Centralamerika er blevet stoppet ved den mexicanske grænse mod Guatemala.

De fleste migranter forlod Honduras i onsdags til fods og ankom lørdag morgen lokal tid til en bro over floden Suchiate, der danner grænsen mellem Guatemala og Mexico.

Her blokerede mexicanske soldater migranternes videre færd og mindede dem om, at de ikke får lov til at komme ind i landet uden et gyldigt visum.

Overvågningen af grænsen var inden migranternes ankomst blev styrket, og det forventes, at omkring 3000 migranter vil forsøge at passere grænsen.

Nogle af migranterne insisterede på at passere, mens andre vendte om mod den guatemalanske side af grænsen.

Migranterne flygter fra fattigdom og brutal bandevold. Deres mål er at komme til USA, hvor de vil søge asyl. Sidste år krydsede titusinder af mennesker grænsen.

Mexico er blevet presset af den amerikanske præsident, Donald Trump, for at standse bølgen af papirløse migranter. Mexico har indsat tusindvis af soldater for at forhindre migranter i at nå grænsen til USA.

Onsdag havde Mexicos indenrigsminister, Olga Sánchez Cordero, advaret migranterne om, at de ikke ville få lov at passere.

USA sender desuden migranter tilbage til Mexico, mens de venter på, at deres asylansøgninger bliver behandlet.

USA har ligeledes indgået en aftale med Guatemala. Aftalen tvinger Guatemala, hvis indbyggere selv strømmer i titusindvis til USA hvert år, til at tage imod migranter fra Honduras og El Salvador.

Guatemalas nye præsident, Alejandro Giammattei, har antydet, at han muligvis vil forsøge at få aftalen ændret.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce