Annonce
Erhverv

Kapitalfond investerer stort millionbeløb i fynsk værktøjsfabrik

De ansatte på Hjernø Værktøjsfabrik får masser af nye kolleger i de kommende fem år, hvis udviklingen går efter planerne. Arkivfoto: Mille Thomsen
Kapitalfonden Vækstpartner Kapital investerer et stort millionbeløb i Hjernø Værktøjsfabrik. Målet er at gøre virksomheden dobbelt så stor på fem år og positionere virksomheden som Nordeuropas førende leverandør.

ODENSE: Kapitalfonden Vækstpartner Kapital (VPK), som har hovedkontor i Ry, har købt to tredjedele af aktierne i den fynske produktionsvirksomhed Hjernø Værktøjsfabrik.

Den investering skal være startskuddet til et markant gearskift hos Danmarks største værktøjsfabrik, der skal fordoble såvel omsætning som antal medarbejdere inden for fem år - primært baseret på vækst på hjemmemarkedet.

Hjernø Værktøjsfabrik udvikler og producerer avancerede værktøjer, som bruges af især plastfabrikker som en slags forme, når disse fabrikker støber produkter. Den er ifølge egen beskrivelse Nordeuropas førende leverandør og er i de senere år vokset meget kraftigt. Det er denne vækst, der skal fortsætte.

Annonce

Højteknologisk setup

VPK tror på potentialet i Hjernø Værktøjsfabrik.

- Hjernø Værktøjsfabrik har været inde i en god og sund udvikling med et højteknologisk setup og en slagkraftighed, som ikke matches af andre værktøjsfabrikker i Danmark. Vi er sikre på, at vores kapital og kompetencer parret med Hjernøs unikke knowhow kan accelerere virksomhedens vækst yderligere, siger Anders Tvegaard, partner i Vækstpartner Kapital, i en pressemeddelelse.

VPKs investering skal blandt andet anvendes på at styrke Hjernøs organisation og på såvel øget kapacitet som ny teknologi i produktionen, herunder intelligente værktøjer med indbygget, avanceret elektronik.

Hjernø Værktøjsfabrik har mellem 2016 og 2018 øget sin bruttofortjeneste fra cirka 25 til 33,75 millioner kroner og beskæftiger cirka 60 medarbejdere.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

Dørmand slået på tequilabar

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce