Annonce
Sport

Kampsport: Dansk verdensmester klar til titelkamp i Rusland

Den danske verdensmester i både thai- og kickboksning, Youssef Assouik, skal op til en kamp bruge en måned på at omstille sig fra den ene til den anden kampsport sammen med træner Abdul Albarazi.

Kampsport fik verdensmester Youssef Assouik væk fra kriminalitet. Fredag kæmper han i Rusland om ny titel.

Youssef Assouiks vante omgivelser i kampsportsklubben Siam Athlete Nation på Nørrebro i København er fredag skiftet ud med en boksering i Rusland.

Her skal den blot 24-årige danske verdensmester i både thai- og kickboksning kæmpe i den russiske "TATNEFT World Cup" om endnu en international titel til den i forvejen imponerende samling.

Særligt fredagens finalekamp har stor betydning for den unge dansker med marokkanske rødder.

Som 15-årig fik Youssef Assouik billetter til en af kampene, hvilket vækkede en drøm om en dag selv at stå i det russiske spotlight.

- Jeg tænkte dengang, hold da op, kan jeg nogensinde blive professionel? Det så nemlig så vildt ud. Men nu skal jeg selv stå og kæmpe den finale. Det er helt vildt.

- Det betyder rigtig meget, fordi det er et hardcore stævne. Hvis jeg vinder, så får flere øje på mig internationalt, siger han.

Med sine hårdtslående næver har Youssef Assouik blandt andet gjort krav på verdensmestertitlen i det anerkendte kickboksningforbund ISKA, som han senest har forsvaret i maj.

Det er i løbet af karrieren også blevet til både en professionel verdensmestertitel i thaiboksning samt flere danske og skandinaviske titler.

På trods af, at han kan fremvise flere verdensmestertitler, er toppen endnu ikke nået, forklarer han.

Flere internationale forbund afholder nemlig verdensmesterskaber. Den største, ifølge Youssef Assouik, er amerikanske Glory.

- For mig er Glory den største. Jeg vil gerne prøve at kæmpe om titlen på et tidspunkt - det er målet, som jeg arbejder på, siger han.

Han er en fighter - en maskine med masser af energi, som han selv kalder det.

Men han har ikke altid været god til at bruge den energi på en konstruktiv måde, fortæller Youssef Assouik.

Som ung har han nemlig været en rod i det københavnske Nordvestkvarter.

- Jeg tror selv mine forældre vidste, at jeg ikke lige var mors eller fars gode dreng.

- Jeg har ikke været medlem af nogle bander, jeg har bare været en lille rod. Men jeg er heldig, at jeg ikke blev fanget med det, jeg har lavet.

- Da jeg var 14 år, kørte jeg i stjålne biler til træning. Da jeg så gik i niende, tænkte jeg, at jeg måtte tage mig sammen, siger han.

Flere år senere er han nu i gang at med uddanne sig til socialrådgiver og ansat i idrætsprojektet i Københavns Kommune, som er et tilbud for udsatte og kriminalitetstruede børn og unge.

Målet er at være et forbillede, lyder det.

- For at være ærlig startede det hele, da jeg vandt mit første VM. Der var rigtig mange unge, som ville tage billeder med mig.

- Jeg var lidt et forbillede, så jeg tænkte, at hvis jeg tager en uddannelse, så kan jeg hjælpe de unge, så de ikke bare spilder deres tid derhjemme eller på gadehjørnet, siger verdensmesteren.

Studiet skal dog også være med til at få økonomien til at hænge sammen for Youssef Assouiks familie med kone og en etårig søn.

Til trods for, at han i kampsportens verden betegnes som professionel, er det nemlig i højere grad et deltidsarbejde.

I Danmark har sporten endnu ikke fået nok opbakning til, at man kan leve af det - forhåbningen er, at fredagens kamp kan være med til at ændre dette, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce