Annonce
Sport

Kampsport: Dansk verdensmester klar til titelkamp i Rusland

Den danske verdensmester i både thai- og kickboksning, Youssef Assouik, skal op til en kamp bruge en måned på at omstille sig fra den ene til den anden kampsport sammen med træner Abdul Albarazi.

Kampsport fik verdensmester Youssef Assouik væk fra kriminalitet. Fredag kæmper han i Rusland om ny titel.

Youssef Assouiks vante omgivelser i kampsportsklubben Siam Athlete Nation på Nørrebro i København er fredag skiftet ud med en boksering i Rusland.

Her skal den blot 24-årige danske verdensmester i både thai- og kickboksning kæmpe i den russiske "TATNEFT World Cup" om endnu en international titel til den i forvejen imponerende samling.

Særligt fredagens finalekamp har stor betydning for den unge dansker med marokkanske rødder.

Som 15-årig fik Youssef Assouik billetter til en af kampene, hvilket vækkede en drøm om en dag selv at stå i det russiske spotlight.

- Jeg tænkte dengang, hold da op, kan jeg nogensinde blive professionel? Det så nemlig så vildt ud. Men nu skal jeg selv stå og kæmpe den finale. Det er helt vildt.

- Det betyder rigtig meget, fordi det er et hardcore stævne. Hvis jeg vinder, så får flere øje på mig internationalt, siger han.

Med sine hårdtslående næver har Youssef Assouik blandt andet gjort krav på verdensmestertitlen i det anerkendte kickboksningforbund ISKA, som han senest har forsvaret i maj.

Det er i løbet af karrieren også blevet til både en professionel verdensmestertitel i thaiboksning samt flere danske og skandinaviske titler.

På trods af, at han kan fremvise flere verdensmestertitler, er toppen endnu ikke nået, forklarer han.

Flere internationale forbund afholder nemlig verdensmesterskaber. Den største, ifølge Youssef Assouik, er amerikanske Glory.

- For mig er Glory den største. Jeg vil gerne prøve at kæmpe om titlen på et tidspunkt - det er målet, som jeg arbejder på, siger han.

Han er en fighter - en maskine med masser af energi, som han selv kalder det.

Men han har ikke altid været god til at bruge den energi på en konstruktiv måde, fortæller Youssef Assouik.

Som ung har han nemlig været en rod i det københavnske Nordvestkvarter.

- Jeg tror selv mine forældre vidste, at jeg ikke lige var mors eller fars gode dreng.

- Jeg har ikke været medlem af nogle bander, jeg har bare været en lille rod. Men jeg er heldig, at jeg ikke blev fanget med det, jeg har lavet.

- Da jeg var 14 år, kørte jeg i stjålne biler til træning. Da jeg så gik i niende, tænkte jeg, at jeg måtte tage mig sammen, siger han.

Flere år senere er han nu i gang at med uddanne sig til socialrådgiver og ansat i idrætsprojektet i Københavns Kommune, som er et tilbud for udsatte og kriminalitetstruede børn og unge.

Målet er at være et forbillede, lyder det.

- For at være ærlig startede det hele, da jeg vandt mit første VM. Der var rigtig mange unge, som ville tage billeder med mig.

- Jeg var lidt et forbillede, så jeg tænkte, at hvis jeg tager en uddannelse, så kan jeg hjælpe de unge, så de ikke bare spilder deres tid derhjemme eller på gadehjørnet, siger verdensmesteren.

Studiet skal dog også være med til at få økonomien til at hænge sammen for Youssef Assouiks familie med kone og en etårig søn.

Til trods for, at han i kampsportens verden betegnes som professionel, er det nemlig i højere grad et deltidsarbejde.

I Danmark har sporten endnu ikke fået nok opbakning til, at man kan leve af det - forhåbningen er, at fredagens kamp kan være med til at ændre dette, lyder det.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce