Annonce
Danmark

Kampen om omstridt vildsvinehegn fortsætter

Privatfoto: Lars Christian Jense/Ritzau Scanpix
Kvæstede rådyr giver ny benzin til de grønne organisationers kamp mod Danmarks omstridte vildsvinehegn.

Danmarks omdiskuterede vildsvinehegn på 70 kilometer langs grænsen til Tyskland ventes færdigt i midten af november.

Men kampen om hegnet og dets effekter på de vilde dyr i området er ikke slut.

Verdensnaturfonden (WWF) har netop indklaget hegnet til Bern-konventionen, som beskytter vilde dyr og deres levesteder.

- Vi prøver nu for første gang at få en reel vurdering af, hvordan de vilde dyr påvirkes af hegnet. Det har vi uden held tidligere forsøgt at få EU-Kommissionen og den danske regering til, siger seniorbiolog ved WWF, Thor Hjarsen.

Strategien er at tvinge den danske regering til at lave en grundig videnskabelig undersøgelse af hegnets påvirkning af vilde dyr i området.

Gårdejer Lars Christian Jensen fra Frøslev beskrev for nylig i JydskeVestkysten, hvordan han måtte skyde et rådyr, der var blevet skadet på hegnet.

- Det lå på vejen og led og skreg som et lille dyr, og der var ingen andre muligheder end at skyde det, siger han til avisen.

En nabo har haft samme oplevelse. Det viser ifølge Verdensnaturfonden, at hegnet skader de vilde dyr i grænselandet.

- Vi vil ikke gå ikke ind i debatten igen, om hvorvidt hegnet virker mod svinepest. Vores fokus er alene at sikre, at hegnet ikke skader andre arter. Vil man ikke vil fjerne hegnet, så må man gøre noget andet for at beskytte arterne på andre måder, siger Thor Hjarsen.

Den tidligere VLAK-regering besluttede sammen med Dansk Folkeparti og med støtte fra Socialdemokratiet i 2018 at opføre et hegn. Det skulle holde vildsvin, som lever i store tusindtal tæt på den dansk-tyske grænse, ude.

Frygten var, at et dansk udbrud af svinepest, som vildsvin kan være bærere af, kunne koste milliarder for dansk svineeksport.

Sagsbehandlingen blev allerede dengang kraftigt kritiseret af grønne organisationer og eksperter i EU-ret. Nu forsøger WWF en ny vej.

- Vi klager til Bern-konventionen, som beskytter de vilde dyr og deres levesteder og administreres af Europarådet. Får vi medhold der, så kan vi vende tilbage til EU-Kommissionen med henvisning til, at det her skal tages alvorligt, siger Thor Hjarsen.

- Vi vil ikke gå ikke ind i debatten igen, om hvorvidt hegnet virker på svinepest. Vores fokus er alene at sikre, at hegnet ikke har skadelig effekt på andre arter. Vil man ikke vil fjerne hegnet, så må man gøre noget andet for at beskytte arterne på andre måder, siger Thor Hjarsen.

Professor i miljøret ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse er enig mener, at hele anlægsloven for vildsvinehegnet er kritisabel.

- Det er ikke gået efter bogen. Det er ikke dokumenteret, at hegnet ikke medfører skade for forskellige vilde arter - endda i et særligt beskyttet Natura 2000-område, siger hun.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce