Annonce
Assens

Kaja er årets æble

Hjerteforeningen står for et arrangement, og når årets æbletræ er plantet, er Æblefestivalen 2018 gået i gang.

Assens: Æblefestivalen Assens har valgt årets æble 2018. Og valget var let for æblefestivalens bestyrelse, da årets æble 2018 skulle vælges.

I grøftekanten tæt ved Høed Gamle Skole ved Glamsbjerg står et selvsået træ med helt fantastiske æbler. Træet blev fundet af Kaj Andersen for nogle år siden, og det var med i opløbet sidste år, da et andet af Kaj Andersens fundne træer blev valgt. Det var det røde æble Kaj.

Æbletræet 2018 har fået navnet Kaja.

Det er er et gult og flot rødstribet æble.

Smagen er som et æble skal smage, når det smager bedst, fortælles det i en pressemeddelelse.

Kaja-æblet er stort. Det bliver hængende på træet til det modner, og det kan holde sig et par måneder efter plukning.

Annonce

Onsdag 10. oktober bliver træet plantet af Kaj Andersen sammen med 0. klasserne fra Assensskolen og Strandmølleskolen i Karens Æblehave på Brunebjerg ved Fåborgvej i Assens.

Hjerteforeningen står for arrangementet, der begynder fra parkeringspladsen ved Strandmøllesøen klokken 10.

Når træet er plantet, er Æblefestivalen 2018 gået i gang, fortæller Ingemann Jensen, næstformand i Æblefestival Assens Kommune.

Modertræet står i grøften øst for Høed Gamle Skole, Ebberupvej 39 ved Glamsbjerg.

Grene blev afklippet til podning af Karen Margrethe Nielsen, Assens Planteskole, og Klaus Ankerstjerne Eriksen, Magtenbølle i februar 2017 og februar 2018./EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce