Kaj har været stamgæst på den samme pub i 50 år: - Jeg ringer hver dag og fortæller, at jeg er kommet godt hjem

Ringe: Fredag formiddag er larmen på City Pub i Ringe lige så tæt som den tåge af cigaretrøg, der omslutter de højtråbende stamgæster.

I bagerste hjørne sidder en ældre herre med hærdet ansigt og milde øjne.

Manden hedder Kaj Pitt Poulsen, og han er en velbevandret figur på den lokale pub, City Pub. Faktisk så velbevandret, at han drak indvielses-øl på pubbens åbningsdag i 1972.

De støjende gæster er grunden til, at Kaj Pitt Poulsen i år kan fejre 50-års jubilæum på pubben i Algade.

- Det er ikke øllene, jeg kommer her for længere. Det er samværet. Folkene her er blevet mine nære venner, fortæller han.

- Vi passer på hinanden. Hvis en af os ikke har været på pubben i nogle dage, så ringer vi hjem til vedkommende og tjekker, om alt er i orden. Jeg ringer hver dag og fortæller, at jeg er kommet godt hjem, siger Kaj Pitt Poulsen, der bor fem minutters gang fra City Pub.

Kaj Pitt Poulsen blev født i familiens kælder i Nyborg bag mørklægningsgardiner i 1944.

Det var en hård tid, krigen rasede og pengene var små. Da Kaj fyldte tre år, blev forældrene skilt, og faren forsvandt ud af familiens liv. Tilbage stod Kaj med tre søskende og en mor, som akkurat tjente til dagen og vejen som rengøringskone.

- Dengang var der ikke noget, der hed socialhjælp. Min mor sendte os på børnehjem i Aabenraa, indtil hun havde råd til os. Det var en svær tid, pludselig skulle jeg sove i en stor sovesal med fremmede, og jeg fik meget skældud, husker Kaj Pitt Poulsen.

Efter et år hentede moren børnene hjem, og resten af barndommen tilbragte familien på Ærø og senere i Svendborg. Familien kom aldrig til penge, men det var et godt liv.

- Jeg kan huske, at jeg var udstyret med brugt tøj og brugte sko til min konfirmation. Det gjorde mig ikke det store, vi vidste godt, at vi var fattige, fortæller Kaj, der som 16-årig uddannede sig gartner, men har ellers lavet lidt af hvert gennem livet.

Kaj Pitt Poulsen har slået rødder i Ringe hele sit voksne liv. Sidste gang han flyttede var i 2005. Han var blevet skilt, og det mørkerøde murstenshus på Fruelundsvej udgjorde et alt for stort pasningsbehov.

En dag sad Kaj Pitt Poulsen i det, der på mange måder er jubilarens andet hjem, City Pub.

Her mødte han en mand med, som havde sat sin afdøde fars 50 kvadratmeter bolig til salg på Fruelundsvej. Manden var til gengæld på udkig efter et større hus.

- Så sagde jeg til ham: "Skal vi ikke lave en bytter?" Det gav vi hånd på, og så købte vi hinandens ejendom, siger Kaj Pitt Poulsen og tilføjer med et grin:

- Så det kan godt betale sig at komme her på pubben.

En anden gang stamstedet kom til Kaj Pitt Poulsens redning, var dengang, han skulle opereres for grå stær.

Kajs bedste veninde Tina, som til daglig arbejder på City Pub, tog med ham på hospitalet og sørgede for ham, da han kom hjem fra operationen.

- Vi hjælper hinanden, hvor vi kan, siger han og sender et taknemmeligt blik mod hende.

En dag i år 2000 oplevede Kaj Pitt Poulsen enhver forældres mareridt. To forliste ægteskaber havde beriget ham med fire børn, en dreng og tre piger.

En dag, familiefaren var på opgave som jord-og betonlægger i Bruuns Galleri i Aarhus, ringede mobilen. I røret var Charlotte, hans yngste datter, med en tragisk nyhed.

Dorte, Kajs ældste datter fra andet ægteskab, var død 26 år gammel.

- Hun kørte sig ihjel i Gislev på vej til arbejde. Hun havde forsøgt at undgå et rådyr, som var sprunget ud foran bilen, fortæller familiefaren.

En enkelt tåre undslipper hans øje.

- De gav mig fri fra arbejde, men 14 dage efter begravelsen mødte jeg op igen. Jeg kunne ikke holde ud at være hjemme, siger han.

Da corona ramte, var Kaj Poulsen hurtig med en løsning, så stamgæsterne fortsat kunne mødes over en øl.

- Jeg inviterede alle hjem til mig. Så sad vi 10 stykker i min have hver dag, hvor vi drak øl og snakkede. Vi så i forvejen hinanden hverdag, så vi var jo i hinandens boble, fortæller initiativtageren.

Det kom aldrig på tale at udsætte samværet til efter pandemien.

- Mange af os har ikke så meget familie, så vi fungerer lidt som en reserve. Vi holder øje med hinanden, og alle føler sig set og hørt, forklarer Kaj Poulsen fra sin stamplads i hjørnet.

Flere gange må han trække på smilebåndet af den sværm af vittigheder, der udgår fra de omkringstående gæster.

Herinde er humoren under bæltestedet, øllene kolde og venskaberne tætte.

- Vi, som kommer her, vi kommer for det sociale miljø, slutter 50-års jubilaren.