Annonce
Odense

Kørte galt i Vollsmose: Sportsvogn brød i brand på Åsumvej

Hestekræfterne fik tilsyneladende lidt for frit løb, da en McLaren 650S Spider lørdag eftermiddag blev sluppet løs på Åsumvej i Vollsmose.

Sportsvognen kom kørende i vestlig retning, da føreren mistede herredømmet over bilen og kørte ind et vejtræ på midterrabatten.

Det fortæller Henrik Krøjgaard, der er vagtchef ved Fyns Politi.

- Ingen kom noget til ved uheldet, men der gik ild i bilen, som er fuldstændig udbrændt, siger han.

Uheldet skete klokken 13.26.

Bilen blev ført af en 30-årig mand, som havde en yngre mand som medpassager.

Fyns Politi kan endnu ikke sige noget om, hvordan ulykken skete.

- Ingen vidner så, hvad der skete lige før bilen ramte træet. Derfor ved vi ikke, hvad der er sket. Men det kan være, der er nogen vidner, der melder sig senere, siger Henrik Krøjgaard.

Ifølge TV2.dk er føreren af bilen født i 1990 og kommer fra Vejle, mens passageren er født i 1996 og har bopæl i Odense.

Annonce
Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce