Annonce
Livsstil

Køkkenskaberne: Malene og Martin opfinder den dybe tallerken hver eneste gang

Køkkenskaberne blev etableret i 2006 af parret Malene Hattens og Martin Helm-Erichsen. De startede med at være de to. I dag har de 10 ansatte i firmaets snedkeri og tegnestue. Herfra laver de unikke køkkener, badeværelsesmøbler, skriveborde, senge, klæde- og vitrineskabe. Foto: Robert Wengler
Parret Malene Hattens og Martin Helm-Erichsen har sammen skabt Odense-virksomheden Køkkenskaberne. Eksklusiv har mødt dem i privaten, der lidt endnu smelter sammen med virksomheden. Men inden årsskiftet skiller de det lidt mere ad, for de har købt et gammelt hus i Absalonsgade ved siden af deres snedkeri, der skal bruges til tegnestue og kontor - og som med alt andet laver de det fra bunden. Hun tegner, han køber ind og har det store overblik, og med deres i alt 10 ansatte fører de det også ud i livet. Møbelsnedkeri er igen blevet moderne.

Der var ikke noget, der hed en køkkenø i 1879. Det ved Malene Hattens og Martin Helm-Erichsen godt. Alligevel har de med fuldt overlæg en køkkenø i deres gamle hus fra netop det årstal inde midt i Odense - og det uden at gå på kompromis med husets alder og stil.

- Selv om man arbejder med husets arkitektur, skal det jo ikke være Den Fynske Landsby med fyldningsfronter hele vejen rundt, forklarer Martin Helm-Erichsen, hvis kone Malene Hattens er designeren og har tegnet køkkenet.

Det er et spørgsmål om at finde balancen.

Og det har de, parret bag Køkkenskaberne, der laver unikke, snedkererede møbelløsninger til hjemmet. Og ikke bare deres eget, men primært hos så mange andre.

- Det vigtigste for os er, at det, vi laver, er lækkert og i god kvalitet. Vi laver kun dyre køkkener - det vi kalder "high end". Det kræver en dygtig designer, som kan sætte tingene sammen, og det kræver nogle dygtige snedkere, der kan udføre det, forklarer odenseaneren Martin Helm-Erichsen.

- Et køkken hos os koster i gennemsnit en kvart million eksklusiv montering og hårde hvidevarer. Og når jeg siger i gennemsnit, er det, fordi det varierer meget fra køkken til køkken. Hos Køkkenskaberne kan alt lade sig gøre, og vi opfinder den dybe tallerken hver gang - modsat vores andet firma SkabRum, der er et "spin off" af Køkkenskaberne, har en fast kollektion, hvor man kan tilrette mål, materiale og farve, men ikke designe et helt nyt møbel, supplerer Malene Hattens, der stammer fra Gråsten i Sønderjylland.

Annonce

Køkkenskaberne

Ejes og drives af parret Malene Hattens (45 år) og Martin Helm-Erichsen (47 år).

Har base i Odense, hvor både tegnestue og snedkeri ligger.

Virksomheden blev etableret i 2006, lige inden finanskrisen.

Det overlevede den, og i dag har Køkkenskaberne i alt 10 ansatte foruden de to ejere.

Virksomheden laver blandt andet snedkererede, "high end" køkkener, badeværelsesmøbler, klædeskabe, skriveborde og senge, der hver gang bliver designet fra bunden ud fra omgivelserne.

Prisen på et gennemsnitskøkken ligger på omkring 250.000 kroner eksklusiv hårde hvidevarer og montering.

Læs mere om Køkkenskaberne her: www.koekkenskaberne.dk

Snedkereventyr

De står ved køkkenøen med en seks millimeter massiv stålplade og påsat front i linoleum med motor i skufferne. Hjørnet nederst til venstre har fået en skramme, da en af deres to drenge på et tidspunkt i løbet af de sidste 12 år har kørt lige lovligt vildt med deres indendørs, små køretøjer. Men ellers har Malene Hattens og Martin Helm-Erichsens snedkereventyr ikke mødt den store modstand - hvis man da lige ser bort fra finanskrisen.

Køkkenskaberne blev etableret i 2006. Dagen efter receptionen, der skulle markere starten på et liv som selvstændige, så Malene Hattens og Martin Helm-Erichsen i nyhederne, at Goldman Sachs var krakket. Det blev begyndelsen på finanskrisen, og hvad gjorde de to bag Køkkenskaberne så?

- Vi tænkte, det går nok alligevel, siger Malene Hattens.

- I dag tænker jeg faktisk, at det var godt for os at starte netop på det tidspunkt. Inden finanskrisen var der mange virksomheder, der fik sat sig med dyre huslejer, en masse medarbejdere og høje omkostninger. Vi fik sådan set tid til at bygge det hele op fra bunden - og hele tiden med tanken i baghovedet, at på et andet tidspunkt kommer der endnu en finanskrise. Det ved vi, understreger Martin Helm-Erichsen og tilføjer:

- Det er sundt ikke at overinvestere - ikke at blive for kæk, konkluderer han og husker tilbage på det første år af virksomhedens levetid, hvor hverken han eller Malene Hattens fik det store i løn.

Det begyndte egentlig med, at de satte deres hus i Dronningensgade i stand og bagefter deres byhus i Sankt Knuds Gade. Det sidste sted havde de købt tre lejligheder og slået det sammen til et et-familieshus, men på grund af en indvendig trappe og et lille grundareal måtte de tænke i anderledes løsninger for at få mest mulig ud af pladsen.

- Det startede faktisk med et eget behov, konstaterer Malene Hattens.

På det tidspunkt var hun tøjdesigner. Hun havde arbejdet for Esprit i Düsseldorf, Bestseller og Jack&Jones i Brande og til sidst Fransa i Odense.

- Og jeg var skolelærer, og så satte vi huset i stand i fritiden og fandt ud af, at vi ville starte vores eget, forklarer Martin Helm-Erichsen, der, siden han var 18 år har haft en stor passion for at arbejde med træ og byggede en tømmerflåde, han sejlede Fyn rundt med.

Martin Helm-Erichsen er autodidakt snedker og er faktisk den eneste i firmaet, der ikke er uddannet.

De startede med at være de to. I dag har de to 10 ansatte, der tæller alt fra rengøring, forefaldende arbejde til snedkeri og tegnestue.

- Nu tegner Martin og jeg tingene og har vores folk til at udføre det, forklarer Malene Hattens udviklingen siden 2006.

- Jeg savner faktisk lidt alt det praktiske, siger Martin Helm-Erichsen højt for sig selv.

Et modefag

Martin Helm-Erichsen fortæller om sin mormors gamle kommode, hun fik en snedker i Midtjylland til at lave engang for længe siden. Nu står den her for enden af familiens spisebord og vidner om en tid før IKEA, hvor der var mange snedkere, men hvor timelønnen også var meget lavere. Under finanskrisen lukkede mange af de ældre møbel- og inventarsnedkere, og i 2007 fik de fleste møbelfirmaer ifølge Malene Hattens produceret deres møbler i udlandet eller på store møbelfabrikker.

- Der var en opfattelse af, at det da slet ikke kunne betale sig at lave unika herhjemme i Danmark. Mange får stadig produceret deres møbler i Østeuropa, og det kan vi prismæssigt slet ikke konkurrere med. Der er kun meget få snedkerier på Fyn, der ligesom os laver det hele selv fra bunden, hvor vores snedkere er med i alle processer. Det har været svært at finde møbelsnedkere, vi kunne ansætte, og de fleste af vores snedkere har vi udlært selv. Det sidste år er det blevet moderne igen at blive møbelsnedker, så nu begynder de at komme. Det er blevet et modefag - måske affødt af Bonderøven og noget med langt skæg og sixpence, fortæller Martin Helm-Erichsen, der nu modtager mellem 50 og 100 ansøgninger om året til elevpladser fra håbefulde snedkere.

En tredjedel af deres kunder kommer fra København og Nordsjælland, og de laver mellem to og tre køkkener om måneden og endnu flere badeværelsesmøbler - foruden de tre-fire hele huse, de hvert år bliver hyret til at lave alt inventar i. Men det starter som regel altid med et køkken. Naturmaterialer som for eksempel massivt træ med synlige snedkerdetaljer, de mere nostalgiske forramme og shakerkøkkener er det, der er mest efterspurgt for tiden.

- Vi bliver af og til bedt om at lave et tidløst køkken. Men det tidløse køkken findes ikke. Folk troede for eksempel en overgang, at det tidløse køkken var hvidt og gerne i højglans med gennemfræsede greb, men det er faktisk bare blevet et symbol på køkkener fra nullerne, forklarer Malene Hattens.

Når jeg tegner et køkken eller andet inventar, skal jeg ikke tage hensyn til, at designet rammer bredt. Jeg er så heldig, at jeg har et snedkeri, så jeg kan helt frit, sammen med den familie der skal bo med inventaret, tegne præcis det køkken, der passer til dem og deres hus, de mål der er i rummet, og måden lyset falder på. Der er rigtig mange aspekter, der spiller ind, men jeg kigger altid på husets arkitektur, og den tid det er bygget i. Ofte får jeg rigtig meget forærende ved at se på de materialer og de detaljer, som arkitekten, der har tegnet huset, har lagt vægt på. Det kunne være et gammelt hus fra 1920’erne med døre, der har en speciel udskæring, hvor vi genskaber denne i en køkkenfront. På den måde får man ikke et tidløst køkken, men et køkken der funktionsmæssigt lever op til den tid, vi lever i nu - og udtryksmæssigt spiller sammen med husets arkitektur, fortæller Malene Hattens og tilføjer, at materialer og udførsel også gør, at møblerne holder, så man har en løsning, man kan beholde i rigtig mange år.

- Det vigtigste for os er, at det, vi laver, er lækkert og i god kvalitet. Vi laver kun dyre køkkener - det vi kalder "high end", forklarer parret bag Køkkenskaberne. Foto: Robert Wengler

Splinten

Det går godt, og Køkkenskaberne har brug for mere plads. Men ikke fordi de vil fylde mere.

- Kurven har været støt stigende, men vi vil hellere være lækre end større, understreger Martin Helm-Erichsen.

- Hvis vi bliver meget mere end 12 mennesker, er det også svært at kvalitetskontrollere. Alt er jo unika, tilføjer Malene Hattens.

Det gamle hus, Absalonsgade nummer 19, har de købt for at underbygge det, de er: Et urbant snedkeri i flotte bygninger, som er en stor del af Køkkenskabernes historie. De overtog huset med lejere i december 2018 og kunne først i gang med den omfangsrige renovering i marts, da lejerne var flyttet. De håber på at være færdig til jul. I stueetagen skal Køkkenskaberne husere med showroom, mødelokale og kontor. SkabRum skal ligge i kælderen, og så håber de på at kunne udleje førstesalen ud til en arkitekt, bygningskonstruktør eller grafisk designer for at holde fast i drømmen om at skabe et kreativt hus fra kælder til kvist. På den måde får de også skilt privatliv og arbejdsliv lidt mere ad, end det er nu, hvor tegnestue og deres eget hjem ligger i direkte forlængelse af hinanden.

Malene Hattens og Martin Helm-Erichsen har bevæget sig fra køkkenøen hen til den nyere del af deres køkken. Her står den blankpolerede espressomaskine på et køkkenbord holdt i træarten wenge med synlige svalehalesinker og greb, der er fræset hele vejen igennem. På planken, der er valgt som bordplade, kan man tydeligt se den noget lysere splint i øverste højre hjørne. Splinten er det yderste af træet lige før barken. Folk, der kommer på besøg og ser køkkenet, tror enten, det er en fejl, eller også synes de, at det er fedt. Bordpladen deler vandene, men den er unik og et levende materiale - og så absolut nøje udvalgt.

Martin Helm-Erichsen er autodidakt snedker og er faktisk den eneste i firmaet, der ikke er uddannet. Foto: Robert Wengler
En tredjedel af deres kunder kommer fra København og Nordsjælland, og de laver mellem to og tre køkkener om måneden og endnu flere badeværelsesmøbler - foruden de tre-fire hele huse, de hvert år bliver hyret til at lave alt inventar i. Foto: Robert Wengler
Fine detaljer. Foto: Robert Wengler
Der er rigtig mange aspekter, der spiller ind, når sønderjyden Malene Hattens designer et køkken til et hjem: husets arkitektur, den tid det er bygget i, rummets mål og lysets indfald. Foto: Robert Wengler
Runde greb. Foto: Robert Wengler
Køkkenskabernes private køkken er holdt i træarten wenge med synlig splint i planken, der er brugt. Foto: Robert Wengler
Simon Sørensen er møbelsnedkersvend og er her i gang med at lave skuffer til et køkken. Ved hjælp af en sinkefræser laver han de synlige svalehalesinker i skuffens samlinger. Bagved anes bygningssnedkerlærling Lasse Gadegaard bøjet over arbejdet med at renovere et af de mange vinduer til Køkkenskabernes nye hus på Absalonsgade 19. Foto: Robert Wengler
Absalonsgade nummer 19 i Odense centrum har Køkkenskaberne købt for at underbygge det, de er: Et urbant snedkeri i flotte bygninger. Renoveringen er derfor i fuld gang, og til jul vil tegnestue, kontor og SkabRum flytte ind. Foto: Robert Wengler
Foto: Robert Wengler
Foto: Robert Wengler
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce